Åndsvidenskaben oplyser igen og igen, at menneskeheden er på vej mod et samfund, hvor samarbejde skal erstatte konkurrence − hvor ønsket om at hjælpe sine medmennesker vil erstatte den nuværende holdning, hvor det betragtes som naturligt og selvfølgeligt, at den stærke og dygtige har ret til at udnytte den svage og mindre dygtige. Samfundet skal reelt omformes efter familieidealet i stedet for som nu efter det isolerede og egoistiske menneske, der bare er et individ, som kæmper med og mod sine medmennesker for egen vinding, og som er mere interesseret i sine rettigheder end i sine pligter.

Hvis systemet skal ændres fra indbyrdes konkurrence til indbyrdes samarbejde, er det indlysende, at opdragelsen skal ændre karakter. Børn skal ikke opdrages til at klare sig i konkurrencen. De skal ikke lære at kæmpe mod andre for egen vindings skyld. De skal ikke undervises i, hvordan man kan få magt til gavn for dem selv eller deres egen familie. Familiebegrebet skal udvides, sådan at ethvert ældre menneske betragtes som en moder eller en fader − enhver jævnaldrende skal betragtes som en søster eller en broder − ethvert yngre menneske skal være som ens eget barn. Med denne holdning vil det enkelte menneskes forhold til det omgivende samfund blive et kærlighedens, tjenestearbejdets og hjælpsomhedens forhold og ikke det anarki, der hersker nu, hvor det konkurrerende menneske ikke skænker de mennesker en tanke, der bliver ofre for egoismen og grådigheden.

I dag konkurreres der som regel ved hjælp af tænkeevnen og ikke med fysisk muskelkraft. Men resultatet af hjernekonkurrence er ofte lige så grusom − eller endda mere grusom. De skarpeste hjerner samarbejder i kraft af deres rigdom, grådighed og egoisme om at sikrer herredømmet over det sociale system. I USA kaldes denne forening af teori og praksis for ”trusts” (betyder både ”tillid” og ”fond”), hvor et antal kloge finansfolk forsøger at monopolisere en bestemt handel eller en bestemt forretning − eller hvor de ved kloge (eller snu) spekulationer forsøger at opkøbe eller kontrollere varer, som de ved, at de fleste mennesker har svært ved at undvære. Eftersom de alene ”sidder på markedet”, er det muligt at maksimere profitten på bekostning af deres medmennesker, som er tvunget til at betale den pris, der kræves − eller lide under manglen. Metoden kan passende sammenlignes med dyrenes kamp i junglen, hvor de stærkeste og mest snu dyr tager hovedparten af byttet eller hele byttet, mens andre dyr må sulte.

I menneskets jungle er byttet mænd, kvinder og børn. Det ses tydeligt i balancen mellem de rige lande og de fattige lande − og i mindre målestok mellem rige og fattige i nationen. De store befolkningsgruppers forfærdelige fattigdom svarer i høj grad til de små befolkningsgruppers overvældende rigdom. Historien har vist, at her findes en af de vigtigste årsager til oprør og revolution. I Den Nye Tidsalder skal forældre lære børnene et andet og højere ideal − et ideal, der skal gennemsyre deres opdragelse, skolegang, universitetsliv og lærepladser.