Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

SELVMORD - ESOTERISK BELYST
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Selvmord-esoterisk-belyst-Erik-Ansvang

SELVMORD - ESOTERISK BELYST (19 af 20)


Hvis et selvmords konsekvenser for efterlivet var kendt og accepteret, ville selvmords-statistikkerne ændre sig dramatisk.

SELVMORD - ESOTERISK BELYST (19 af 20)

Nær-død-oplevelser og selvmord

 

Selvmord-esoterisk-set-17-Erik-Ansvang

 

Det er en kendsgerning, at mange mennesker, der er blevet genoplivet efter at have været klinisk døde, har fortalt om oplevelser af åndelig karakter. Spørgsmålet er, om disse beretninger også belyser problemerne omkring selvmord? Er en nær-død selvmorder anderledes end mennesker, der har været nær-døde af andre årsager? Mennesker, der har haft en naturlig nær-død-oplevelse siger ofte, at de ikke følte nogen særlig trang til at vende tilbage fra ”døden”, men alle har taget afstand fra selvmordet som et middel til at dø. De vender tilbage med en klar oplevelse af, at de har en opgave i livet, og ikke én eneste har forsøgt at gentage deres nær-død-oplevelse ved hjælp af et selvmord. Mange forklarede, at mens de var ”døde”, blev det gjort dem forståeligt, at selvmordet var en fejlagtig og ulykkelig handling, som medførte en tilbagevirkning. En nær-død mand fortæller:

 

”Mens jeg var derovre, havde jeg på fornemmelsen, at der var to ting, som jeg under ingen omstændigheder kunne tillade mig at gøre. Det ene var at begå selvmord, og det andet var at slå et andet menneske ihjel … Hvis jeg begik selvmord, var det ensbetydende med at smide en gave fra Gud tilbage i ansigtet på ham … At slå et andet menneske ihjel ville være at blande sig i Guds hensigt med det pågældende menneske”.

Raymond A. Moody: Mere om livet efter livet, s. 43

 

Dr. Raymond A. Moodys forskning af selvmord ved hjælp af nær-dødes oplevelser dokumenterer, at alle, der vendte tilbage til det fysiske liv efter et selvmordsforsøg, var enige om én ting: Deres selvmordsforsøg havde ikke løst de problemer, de forsøgte at flygte fra ved hjælp af selvmordet. Problemerne var stadig uløste på den anden side – dvs. på astralplanet. En kvinde fortalte, at hun blev ”fanget” i den situation, der havde fremkaldt hendes selvmordsforsøg. Den tilstand hun havde befundet sig i før sin ”død”, blev gentaget igen og igen.

 

”Problemet var der stadig − også da jeg var ”død”. Og det var nærmest som en gentagelse af det − et da capo. Jeg gik det hele igennem en gang til, og bagefter tænkte jeg: ’Gud, hvor er jeg glad for, at det er overstået’, og så begyndte det hele forfra igen, og så tænkte jeg: ’Åh nej, ikke en gang til’.”

Raymond A. Moody: Mere om livet efter livet, s. 44

 

Selvmord-esoterisk-set-18-Erik-Ansvang

 

Alle deltagere i dr. Raymond A. Moodys mange undersøgelser var enige om, at deres oplevelse havde frataget dem enhver lyst til nogen sinde at forsøge at begå selvmord igen. Den mest almindelige holdning var følelsen af at have begået en stor fejltagelse, og de var glade for, at deres intention var mislykkedes.

Artikel-Selvmord-esoterisk-belyst-Erik-Ansvang
Download-fil: SELVMORD - ESOTERISK BELYST - Erik Ansvang


Artikel-Selvmord-esoterisk-belyst-Erik-Ansvang
Læsefil med vendbare sider: SELVMORD - ESOTERISK BELYST