Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN ESOTERISKE LÆRE
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-ESOTERISKE-LÆRE-e-bog-Esoterisk-visdom-og-åndsviden

DEN ESOTERISKE LÆRE (13 af 16)


Bogen beskriver udviklingen af alt liv fra et uudviklet stadie til et højt åndeligt bevidsthedsniveau. Det er livets og bevidsthedens lange udviklingshistorie.

DEN ESOTERISKE LÆRE (13 af 16)

Den indre verdensstyrelse

 

Som omtalt i afsnittene Gruppesjæle & Individualisering og De syv rodracer ankom der til kloden for omkring 18½ millioner år siden et antal meget højtudviklede, åndelige væsener − de såkaldte ”flam­meherrer”. Lederen var, og er den dag i dag, Sanat Kumara, en personi­ficering af selve den planetariske logos.

Årsagen har forbindelse med nogle begivenheder langt tilbage i planetsystemet historie, som det fører for vidt at komme ind på her, men man kan sige, at Sanat Kumaras og hans medarbejderes tilstedeværelse giver dem mulighed for at påvirke evolutionen langt mere direkte, end hvis de befandt sig andre steder i systemet. Det er nødvendigt, fordi vores planetsystems udvikling ved de omtalte begivenheder blev sat tilbage i forhold til de andre systemer, og vi derfor har noget at ”indhente”, hvis vi skal yde det planlagte bidrag til hele solsystemet.

Ved ankomsten slog flammeherrerne sig ned et sted i den nuværende Gobiørken i Mongoliet, og her etablerede de deres ”brændpunkt”, der kaldes Shamballa. Det og de væsener, som ”bor” der, findes i stofformer helt ”ned” til fysisk æterisk stof, men som regel fungerer de udelukkende i ”højere”, åndelige sfærer.

De grundlagde en slags indre verdensstyrelse, der udsender de primære energiimpulser, som fører evolutionen fremad mod de planlagte mål til de planlagte tider, og som rummer de ”arketypiske”[1] modeller af eller prototyper på alle de planlagte former, hvad enten det er individu­elle livsformer, kulturstrømninger eller hele civilisationer.

Men de griber ikke direkte ind i forløbet, og den praktiske realisering af planen afhænger således af reaktionerne i de forskellige naturriger − især menneske­riget. Derfor har vi mulighed for at fremskynde eller forsinke udviklingen inden for visse rammer, selvom evolutionen på langt sigt vil nå sine mål med usvigelig sikkerhed.

Generelt kan man sige, at det fænomen, vi kalder ”civilisation”, er udtryk for hvor stor en del af evolutionsimpulsen, menneskeheden til enhver tid er i stand til at opfatte og realisere. Den indre verdensstyrelse findes i to afdelinger, og det giver os følgende opstilling af klodens 3 primære energicentre:

Shamballa, hoved- eller kroncentret, evolutionsimpulsens, kraftens og viljens center. Hierarkiet, hjertecentret, evolutionsplanens, den åndelige kærligheds og visdoms center. Menneskeheden, hals- eller strubecentret, realiseringens, intelligensens og aktivitetens center. Her kan vi i øvrigt nævne, at de resterende fire centre er den nye verdenstjenergruppe[2] − pandecentret, dyreriget − solar plexus centret, planteriget − sakralcentret og mineralriget − rodcentret. Men vi vil i dette afsnit udelukkende beskæftige os med Shamballa og Hierarkiet og den rolle, de spiller i den planetariske husholdning.

Shamballa kendes også som ”centret hvor Guds vilje er kendt”, og det er en uhyre præcis betegnelse, for den udtrykker begge aspekter af centrets funktion. I første omgang er det stedet, hvor Sanat Kumara ”opholder” sig, og han er det nærmeste, vi kommer det bibelske begreb ”Gud”, ”Den gamle af dage”. Men dermed er det også stedet, hvor impulserne fra resten af solsystemet modtages og således også viljesimpulserne fra Sollogos, det ”højeste” gudsbegreb i systemet.

Sanat Kumara er ”verdens indre konge”, og vores eventyragtige eller mytiske opfattelse af en konge har i virkeligheden sin rod i dette væsen, for den kugle, han holder i sin ene hånd, er jordkloden, mens sceptret i den anden hånd er et fænomen, man kalder ”kraftstaven”, det redskab hvormed Sanat Kumara formidler højere, interplanetariske energier.

I sit ”rådskammer” har han sine nærmeste medarbejdere, de tre kumaraer eller aktivitetsbuddhaer. De fungerer som hans tre primære centre og formidler al energi, der bruges på planeten. Egentlig er der seks kumaraer, men de beklæder de tre styrende poster på skift, efterhånden som de forskellige energipåvirkninger ændrer sig.

Derudover tæller ”rådskammeret” de fire maharajaer, dvs. de fire karmiske herrer som sørger for, at vores planetsystem udvikler sig i overensstemmelse med de højere, kosmiske love.

Hierarkiet eller Det Store Hvide Broderskab, som det også kaldes, udgør resten af den indre verdensstyrelse. I Bibelen kaldes det for ”De helliges samfund”. Det fungerer som mellemled mellem Shamballa og de naturriger, som udvikler sig på kloden. Hierarkiet har fire hovedfunktioner:

At opfange den rene energiimpuls fra Shamballa, formulere den som en evolutionsplan og overføre den til resten af verden. At udvikle selvbevidsthed i menneskeriget. At udvikle bevidsthed i de undermenneskelige riger. At virke som ansporende eksempel for menneskeheden. Traditionelt siger man, at Hierarkiet består af 63 medlemmer, hvoraf 49 har en fysisk krop. De bor i forskellige centre rundt om på kloden. På nuværende tidspunkt befinder det vigtigste center sig i Himalayabjergene på den tibetanske side af grænsen til Indien. Men selvom man ved i hvilket større område, de bor, er de helt umulige at finde for andre end dem, de selv ønsker skal opsøge dem i deres fysiske skikkelse.

Funktionsmæssigt er Hierarkiet delt i syv departementer, som tilsammen varetager styringen af hele kloden. Dem vil vi beskæftige os mere med i næste kapitel, der handler om Hierarkiets medlemmer − visdommens mestre. Men da de ikke hverken må eller vil gribe direkte ind i udviklingen, virker de gennem inspirative idestrømninger, som de sender ud over kloden. Det betyder, at mennesket har en ukrænkelig, fri vilje, for kun gennem den kan vi gøre de dyrekøbte erfaringer og udvikle den skelneevne, der sætter os i stand til at realisere vores monadiske potentiale.

Selvom Hierarkiet eller Det Store Hvide Broderskab er genstand for en stigende interesse hos stadig større dele af menneskeheden, vil dets virkelige betydning aldrig blive helt forstået, før mennesker erkender tre ting:

1. At Hierarkiet som helhed repræsenterer en syntese af energier og kræfter, der styres bevidst med henblik på at fremme den planetariske evolution − dvs. udviklingen i mineral-, plante-, dyre- og menneskeriget.

2. At disse energier og kræfter kommer til udtryk gennem de store individualiteter, som udgør Hierarkiet, og forbinder det med et endnu større hierarki, nemlig Solens hierarki.[3] Vores Hierarki er med andre ord en miniatureudgave af dette større solhierarki, hvis medlemmer manifesterer og styrer alle planetsystemerne, de syv ”hellige” og de fem ”ikke-hellige”.

3. At det planetariske Hierarki består af dem, som har overvundet stofverdenernes fristelser og nået menneskerigets mål ad netop den vej, alle mennesker må gå. Disse åndelige individualiteter, disse a­depter eller mestre har kæmpet sig gennem det fysiske, astrale og mentale plan. De har taget hvert eneste skridt på udviklingsvejen, gennemlevet hver eneste menneskelig erfaring og overvundet alle vanskelighederne. De kender derfor menneskelivet ud og ind og ved af egen erfaring, hvordan udviklingen foregår i praksis.

Når menneskeheden har erkendt disse sandheder og er begyndt at realisere deres konsekvens, dvs. at arbejde sammen med Hierarkiet på en bevidst og praktisk måde, er der mulighed for, at nogle af dets medlemmer på ny kan begynde at leve og arbejde blandt mennesker, som de gjorde i dele af den atlantiske periode.

Det kan blive den ”fredens, stilhedens og retfærdighedens cyklus”, som er forudsagt i mange hellige skrifter − tusindårsriget, hvor ”for jer, der frygter mit navn, skal retfærdighedens sol stråle frem, under dens vinge er der helbredelse”.[4]

Disse egenskaber har H.P. Blavatsky beskrevet på følgende måde: ”Der er ingen fare, som uforfærdet mod ikke kan overvinde. Der er ingen prøve, som pletfri renhed ikke kan bestå. Der er intet problem, som et stærkt intellekt ikke kan løse. Til dem, der når målet, er der en belønning, som ikke kan beskrives: Magten til at velsigne og frelse menneskeheden. For den, der fejler, er der andre liv, hvori det kan lykkes”.

_________________________________

[1] Af græsk: ”Archetypos - den første form”. Esoterisk bruges ordet arketype om de åndelige energistrukturer eller ”former”, som ligger til grund for evolutionen. Det er altså en helt anden anvendelse af ordet end C. G. Jungs.

[2] Den nye verdenstjenergruppe vil blive beskrevet i et senere afsnit.

[3] Der findes en oversigt over solens og planetens hierarki i næste afsnit.

[4] Bibelen: Malakias’ bog, 3:20 (i oversættelse fra 1992).

_________________________________

Artikel-DEN-ESOTERISKE-LÆRE-Åndsvidenskab-Esoterisk-Spirituelt
Download-fil: DEN ESOTERISKE LÆRE - Hardy Bennis


Artikel-DEN-ESOTERISKE-LÆRE-Åndsvidenskab-Esoterisk-Spirituelt
Læsefil med vendbare sider: DEN ESOTERISKE LÆRE