Rumalderen
Mennesket befinder sig i rumalderen og flyver ud i rummet mod dets Moder. Men i realiteten bevæger mennesket sig ikke ud i rummet, det er ved at erkende sin uendelighed og enhed med rummet. Hvert eneste fremskridt i rummet er et skridt fremad mod menneskets indre væsen. Hvert skridt i erobringen af rummet er en proces i menneskets indre rum eller nedbrydningen af illusionens vægge, der adskiller det fra rummet. At erobre rummet betyder ikke at bevæge sig fra et sted til et andet. Det betyder at eliminere uvidenhedens vægge inde i mennesket.
Mennesket er en dråbe af rummet, krystalliseret, illusioneret og tilsyneladende afskåret fra sin kilde. Det er et bundet energirum i atomet. Det må forløses. Man har frigjort atomet, nu må man frigøre mennesket fra dets fængsel.
Menneskets eget rum er en begrænsning af dets bevidsthed. Menneskets rum strækker sig så langt, som dets erkendelse tillader det. At erobre rummet betyder at have mere råderum, at blive enklere og renere. At erobre rummet betyder at udstrække nærværet dybere, højere og vende front mod det sande selv.
|