Et menneske, der er sluppet ud af sin fysiske krop efter en henrettelse, er til gengæld mere fri, vital og levende end da det var lukket inde i det begrænsede fysiske legeme. Mulighederne for at påvirke den fysiske verden er store. Samfundet begår derfor en forbrydelse, hver gang det tillader dødsstraf. Dødsstraf er ikke til nogen nytte, men til stor skade for samfundet. Hvis forbryderen virkelig er ondsindet, sætter henrettelsen personen i frihed, og man åbner dermed muligheden for at tilskynde viljesvage og indskrænkede personer til at begå forbrydelser. Mennesker, der har begået selvmord, prøver i øvrigt også ofte på at få andre viljesvage personer til at gøre det samme. Den berømte bro til Pasadena har krævet mange ofre, og mange, der er blevet reddet, påstår, at de var blevet lokket og fristet til det af ”indre stemmer” fra andre, som havde gjort det før dem.

Det er langt bedre at bruge livsvarigt fængsel i stedet for dødsstraf, for den tvungne disciplin i fængslerne er netop det, de uregerlige trænger til for at kunne ændre sig.

Åndsvidenskaben oplyser, at menneskeheden generelt betragtet befinder sig på pubertetsstadiet. De mange selvmord, de mange myrderier og den fortsatte brug af dødsstraf er tydelige tegn på menneskehedens umodenhed og uvidenhed. I Den Nye Tidsalder vil menneskeheden bevæge sig ind i den tidlige manddom, og her vil man opleve stigende ansvarlighed og dybere indsigt. De åndsvidenskabelige informationer om konsekvenserne for det indre menneske, vil blive almindelig anerkendt, og det vil derfor medføre en dramatisk ændring i antallet af selvmord og mord − og dødsstraf vil være utænkelig. Det vil gavne det enkelte menneske, menneskeheden og planeten.