Hvad er en kunstner?
Det er indlysende, at denne tendens ikke kan fortsætte i Den Nye Tidsalder. I Vandbærerens tidsalder vil menneskeheden igen begynde at udvikle ægte kunstnere, for de har en vigtig opgave.
Hvad er en ægte kunstner? En ægte kunstner er et menneske, som ser og hører mere, end de fleste. Det er i hvert fald interessant at betragte kunsten fra denne synsvinkel.
Håndværkere både ser og hører mere end de fleste inden for deres specifikke fag − og alligevel betragtes de sædvanligvis ikke som kunstnere − selvom man ser, at deres håndværk i virkeligheden ofte er blevet til kunst gennem en forædling af håndværket. Nogle af de skønneste produkter er eksempelvis Østens håndvævede og håndfarvede stoffer og tæpper. Når man beder en væver om at præsentere stoffer i en bestemt farve, vil man opdage, at når man selv ser én farve − for eksempel i silke eller bomuld − så ser væveren mange schatteringer af denne farve, hvor man selv ingen ser.
Generation efter generationer af håndvævere og konstant sammenligning af farvenuancer, der ligger meget tæt på hinanden, er øjet blevet trænet og udviklet til at se disse subtile farveschatteringer, der giver smukke effekter, hvor den ene farve umærkeligt glider over i den anden − og det hele bliver en vidunderlig harmoni af sarte schatteringer.
Måske er det svært at forstå, hvordan denne specielle evne er blevet udviklet, og hvordan den fungerer. Men det er et faktum, at der, hvor de fleste eksempelvis bare ser blåt, ser væverne mange schatteringer, og derfor er de i stand til at væve alle disse ”usynlige” schatteringer ind i stoffet.
Og det samme gælder i øvrigt visse former for østerlandsk musik. Der, hvor vesterlændinge hører en enkelt eller ganske få toner, vibrerer luften af toner i de fineste og harmoniske nuancer for det trænede øre.
I de almindelige indiske skalaer kan der være 23-24 forskellige toner indenfor en oktavs område. Vesterlændinge opfanger ikke denne tonerigdom og bryder sig sædvanligvis ikke om musikken. For Vestens mennesker er de mange noder monotone, for her forsøger man ikke at opfange det fantastiske skønne spil, sådan som det opleves af den indiske musiker og det indiske publikum. Kunstnere og kunstkendere har således en indre forskellighed i opfattelsen af lyd på samme måde som den omtalte sensitivitet i øjet. Denne skærpelse af øjets naturlige eller traditionelle syn får mange til at betragte kunstnere som betydningsfulde personligheder. Det er de ikke, men de har en sensitivitet, som de fleste endnu ikke har udviklet.
|