Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

KREATIVITET - TRADITIONELT & SPIRITUELT - 2:7
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Kreativitet-Traditionelt-&-Spirituelt

KREATIVITET - TRADITIONELT & SPIRITUELT - 2:7 (6 af 9)


Når menigmand ikke ved, om kunst er god eller dårlig, og eksperter afgør det på udefinerbare kriterier, bliver kunst ligegyldig.

KREATIVITET - TRADITIONELT & SPIRITUELT - 2:7 (6 af 9)

Fremtidens mennesketype

 

Men skærpelsen af det almindelige syn og den almindelige hørelse er alligevel en meget begrænset form for kunst. Den kan udvikles i ethvert menneske, for den findes i alle. Det ved man fra eksperimenter med hypnotisk trance, hvor en stærkt udvidet synsevne viser sig − evnen til at se gennem fysiske genstande. Derfor er der ingen tvivl om, at evnen ligger latent i ethvert menneske.

Sensitive mennesker er mennesker med skærpede sanser, og man ved, at denne sensitivitet er et resultat af en nervespænding, der overfører indtryk til hjernen. Disse indtryk overføres ubemærket hos de fleste mennesker. Åndsvidenskaben oplyser, at den sensitive mennesketype, der ser farver og hører lyde, som ikke ses eller høres af de fleste mennesker, vil kendetegne gennemsnitsmennesket i Den Nye Tidsalder. Forskellen mellem nutidens og fremtidens mennesketype skal findes i nervesystemet og i sensitiviteten. Ikke i hudfarve eller race.

Der er ingen grund til at tro, at den menneskelige hjerne er et fuldkomment redskab, der ikke kan forbedres, og der er da også fundet antydninger og rudimenter af organer i hjernen. Antydninger af organer og rudimentære organer er ikke det samme. Et rudimentært organ er en rest fra fortiden, og antydningen af et organ er et organ, der vil vokse i fremtiden.

To dele af hjernen har i særdeleshed tiltrukket sig stor opmærksomhed − hypofysen og pinealkirtlen (glandula pinealis). Man ved af erfaring, at både hypofysen og pinealkirtlen kan udvikles og praktisk talt åbne ind til en ny dimension − en verden, der normalt kun ligger åben for folk i hypnotisk trance eller for clairvoyante. De to kirtler i hjernen er dels rudimentære og dels antydninger − altså rester af et organ, der fandtes hos laverestående dyr − men som nu desuden kan aktiveres og anvendes til et andet og højere formål. Men hvis de stimuleres for intensivt, kan de fremkalde sygdom.

 

Kreativitet-Traditionelt-&-Spirituelt-02-11-Erik-Ansvang

 

Visse kunstnere ser farver anderledes end andre mennesker. De ser bestemte farver, som andre ikke kan se. De maler med farver, der minder om de farver, man ser ved fyrværkeri − altså farver af lys − og nogen er faktisk blevet mistænkt for at have placeret lamper bag deres billeder på maleriudstillinger, fordi lysindtrykket var usædvanligt kraftfuldt.

Det, disse kunstnere ser, er, hvad åndsvidenskaben kalder astrale farver i følelsernes verden bag den fysiske. Mange kunstneren kan se auraer, og årsagen er, at deres følelsesliv er stærkt udviklet. En kunstner kommer derfor lettere i kontakt med den astrale verden, som er en mere lysende verden med farver, der ligger oktaver over farverne i den fysiske verden. Samtidig er denne verden menneskets drømmeverden, for det er her, det sovende menneske befinder sig, når det er ude af kroppen, mens det sover.

Artikel-Kreativitet-Traditionelt-&-Spirituelt-02-Erik-Ansvang
Download-fil: KREATIVITET - TRADITIONELT & SPIRITUELT - 2:7 - Erik Ansvang


Artikel-Kreativitet-Traditionelt-&-Spirituelt-02-Erik-Ansvang
Læsefil med vendbare sider: KREATIVITET - TRADITIONELT & SPIRITUELT - 2:7