K R E A T I V I T E T
Traditionelt & Spirituelt
2:7
Af Erik Ansvang
Du kan frit downloade materialet "KREATIVITET - TRADITIONELT & SPIRITUELT - 2:7" af Erik Ansvang. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.com/dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.
OBS!
Klik på den øverste artikel til højre, hvis du ønsker at downloade artiklen.
Klik på den nederste artikel, hvis du ønsker at læse den på internettet. Du kan vende artiklens sider ved at klikke på sidernes hjørner!
Vi har brug for din støtte
VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - girokonto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC: DABADKKK - IBAN: DK11 3000 0016 9733 35
På forhånd tak!
K R E A T I V I T E T
TRADITIONELT & SPIRITUELT
2:7
KUNSTEN FØR, NU OG I FREMTIDEN
Renæssancen frigjorde kunsten fra kirkelig ritus. Nu skulle kunsten ikke længere viderebringe oplysning om og for kristendommen. Nu skulle kunstnerne dyrke skønheden. Skønheden fik efterhånden en æstetisk og moralsk dimension. Det betød at kunsten − ikke mindst portrætkunsten − uundgåeligt både forskønnede og udstillede hykleriet i datidens samfund − ligesom man i gengivelserne af arbejdslivet både idylliserede og til tider tilslørede, hvor umenneskelige arbejdsbetingelserne kunne være i de lavere klasser.
Socialrealismen kunne være barsk, men den var trods alt kun en maske, der gemte en drøm om et bedre liv med tøj på kroppen, sko på fødderne, mad i maven og varme og tørre boliger til enhver.
Allerede fra og med industrialismens etablering blev virkeligheden åbenbart for overvældende for kunsten. Kunsten begyndte at miste sine rødder − ja endog kontakten med livet i bred almindelighed. Man gik nemlig over til at male abstrakt.
Nu kunne man ikke længere skelne mellem godt og skidt. Det hele var reelt ligegyldigt − i hvert fald moralsk set. Malerkunsten blev systematisk tømt for indhold og reduceret til tom dekoration. I dag tør ingen påtage sig at gengive en enlig mors dagligdag på lærred − eller en indvandrerfamilies frustrationer i en kultur, der er fjendtlig over for det, de betragter som værdier. Det er ligesom om, man ikke rigtig tror på, at det er muligt.
Når man ikke kan afgøre, om kunsten er god eller dårlig − når kun eksperter kan afgøre det på nogle udefinerbare kriterier, bliver kunsten ligegyldig. Ingen kan jo se forskel på, om det er en abe eller et menneske, der er den ”kreative” hjerne bag ”mesterværket”.
På en udstilling i Århus udvalgte udvælgelseskomitéen − som man må formode blev anset for at være eksperter og kunstkendere − et kunstværk, der senere viste sig at være det stykke krydsfiner, som kunstneren tørrede pensler af på under malerprocessen. Dette stykke krydsfiner var vedlagt det rigtige kunstværk som afstivning og beskyttelse. Det rigtige kunstværk blev imidlertid kasseret af kunstkenderne, og klatmaleriet med overskudsfarverne blev vurderet som udstillingsværdig kunst.
|