Problemet er dualitet

Den engelske videnskabsmand Peter Russel har givet et godt billede på denne tænkning. Hvis man skal beskrive et hul i et stykke farvet træ, vil man beskrive hullet ved hjælp af omgivelserne. Det kan f.eks. være rundt (hullets kant), rødt (træets farve) og sort (hullets bag­grund). Hullets identitet er så at sige udledt af det, der omgiver det. De fleste mennesker vil beskrive et hul på denne måde, fordi selve hullets karakter er mere abstrakt. Hullet er noget usynligt med noget synligt uden om.

Det samme gælder den indre identitet, som er menneskets bevidsthed. Den er vanskelig at beskrive. Derfor baserer man selvfølelsen på omgivelserne. I dag er den fjernet så meget fra én selv, at den på mange væsentlige områder i livet er lagt ud til eksperter.

Kreativitet eller manglende kreativitet er tilsyneladende nært knyttet til oplevelsen af dualitet … altså et forhold mellem to poler. Hvis man primært bruger den venstre hjernehalvdel, er man tilbøjelig til at tænke konkret og detaljeret − altså mindre kreativt. Er man i stedet primært fokuseret i højre hjernehalvdel, har man tendens til at tænke i billeder og helheder − altså det der traditionelt betragtes som mere kreativt.

Man kan kalde denne tænkning for vandret polarisering:

VENSTRE

(positiv)

Maskulin

Aktiv

Intellekt

Logik

Analytisk Holistisk

Fornuft

HØJRE

(negativ)

Feminin

Passiv

Intuition

Æstetik

Holistisk

Kreativitet

Meget tyder på, at hjernens venstre side arbejder med for­nuftsbetonet, rationel tænkning og sproglige evner – f.eks. læsning, skrivning og tale. Den fungerer logisk, analytisk, trin for trin. Hjernens højre side har tilsyneladende en visuel-rumlig funktion, en æstetisk og følelsesbetonet opfattelse – og såkaldt intuitiv tænkning.

Venstre halvdel forbindes med aktiv, udadvendt tænkning − med ”at gøre noget”. Højre halvdel forbindes med passiv, indadvendt tænkning − med ”at være” − og ”at lade ting være”.

I nutidens samfund bruger man hovedsagelig den venstre halvdel. Det afspejles i den generelle holdning til verden. Når man siger, at folk er intelligente, menes der sædvanligvis, at de kan tænke logisk, ræsonnere fornuftigt og udtrykke sig klart − altså primært venstrehjerne aktiviteter. Denne forkærlighed er delvis en afspejling af un­dervis­nings­systemet, for der trænes man mest af alt i venstre hjernes funktioner. Denne tænkemåde er også kulturelt betinget. Der lægges større vægt på at gøre end at være.