Man kan imidlertid kontakte begivenhederne med forskellige legemer på forskellige tidspunkter, for alle lever under tids- og rumbetingelser, der er forskellige for hvert legeme. Den del af den universelle bevidsthed, mennesket bevæger sig i i det fysiske legeme, er langt mere begrænset end den, det bevæger sig i i det astrale og mentale legeme. Og kontakterne gennem et velorganiseret legeme er langt mere levende end dem, der opnås med et dårligere organiseret legeme.

Desuden må man ikke glemme, at rummets begrænsninger udeluk­kende skyldes legemerne. Ud af en hel begivenhed (fysisk, astral, mental og åndelig) opfatter bevidstheden kun den del, som legemerne er i stand til at reagere på. Man synes, man er blandt de ting, der omgiver det groveste legeme, som man bruger, og som derfor påvirker det ”udefra”, mens man ”husker” de ting, man kontakter med de finere legemer, fordi de overfører vibrationerne til det grovere legeme og derfor påvirker det ”indefra”.

Efterhånden som mennesket gennemgår utallige begivenheder i livet, opdager det, at det ikke opretholder forbindelsen med dem alle. Den fysiske krop har en meget begrænset reaktionsevne, og derfor forsvinder mange oplevelser ud af synsfeltet. I trance er det muligt at genskabe disse oplevelser, og man siger derfor, at de kommer fra underbevidstheden. I virkeligheden var de hele tiden til stede i den universelle bevidsthed.

Når man kontakter dem, bliver man opmærksom på dem, fordi bevidsthedens subtile lys (dæmpet af den fysiske krop) oplyser dem, og når man er passeret forbi, toner de bort igen. Men det samme lys dækker et større område, når det skinner gennem astrallegemet, og derfor kommer begivenhederne til syne i en trancetilstand – dvs. at bevidstheden befinder sig i astrallegemet frigjort fra det fysiske legeme. Begivenhederne er ikke kommet, forsvundet og kommet tilbage igen. Det var den fysiske bevidstheds lys, der var for svagt, og derfor så man dem ikke. Men det større lys i astrallegemet gjorde det muligt at se dem.

Efterhånden som legemerne kommer under kontrol, øges det oplyste område. Bevidstheden kan nu rette opmærksomheden mod enhver del af området og tage tingene i nærmere øjesyn. Når bevidstheden fungerer frit på astralplanet og opfatter de astrale omgivelser, kan den opfatte meget, som på det fysiske plan opleves som ”fortid” eller ”fremtid”. Det forudsætter, at det er noget, den har lært at reagere på i ”fortiden”. Indtryk, der strømmer igennem astrallegemet, men befinder sig uden for forståelsens lys, vil befinde sig i det område, som oplyses af det finere mentallegeme.

Ved hjælp af sjælslegemet kan hukommelsen fra tidligere liv genoplives, fordi sjælslegemet svinger ubesværet med på begivenheder, der allerede er oplevet. Det lys, der skinner igennem sjælslegemet, omfatter et langt større område og oplyser begivenheder langt tilbage i tiden.

Disse begivenheder ligger i virkeligheden ikke længere tilbage i tiden end nutidige begivenheder. De befinder sig bare på en anden vibration eller frekvens. De lavere legemer, som ikke tidligere har erfaret disse begivenheder, kan ikke direkte kontakte dem og svinge med på dem. Det er en evne, der hører til sjælslegemet − det relativt evige legeme. Når sjælens legeme reagerer på begivenheder, strømmer vibrationen nedad og reproduceres i det mentale, astrale og fysiske legeme, der tilsammen udgør personligheden.

Der er to primære årsager til, at der er en barriere, som forhindrer mennesket i at få kontakt med sjælen og det universelle bevidsthedsområde. Den ene er legemernes manglende sensitivitet, og den anden er identifikationen med legemerne. Man tror, man er sin krop, sine følelser og sine tanker. Det anbefales derfor at praktisere en meditation, der – hvis den gentages med jævne mellemrum – kan medvirke til en tiltagende disidentifikation. Man disidentificerer sig med det, man ikke er, og bliver derfor mere det, man virkeligt er − en sjæl.

_________________________________

Kildemateriale:
Annie Besant: Hukommelse

Link til artikel: HUKOMMELSE

_________________________________