Hvad gør du? Hvad vil du?
Alt det, der sker i verden, er et led i en gigantisk opbygning af knap 10 milliarder hjerneceller i planeten Jordens hjerne. Menneskeheden er planetens hjerneceller, og menneskeheden skulle nå dette antal omkring 2075. Planeten og dens celler (herunder menneskeheden) er en gigantisk organisme, og alt, hvad menneskene foretager sig, er et led i en enorm plan for en organisk opbygning af planetens hjerne.
Ligesom hjernecellerne i hjernen knytter stadig flere indbyrdes forbindelser, og derfor vil mennesker få flere og flere følelsesmæssige og intellektuelle forbindelser. Derfor er det vigtigt at vælge sine forbindelser med omhu.
Alle er med i denne opbygning på to områder. På det personlige plan og i den globale sammenhæng gør valgene hvert enkelt menneske til redskaber for udviklingen − lige dér, hvor det har evner og karma til at befinde sig.
I den personlige udvikling gælder det om at vælge rigtigt. Det vil sige at finde mennesker, projekter, handlinger og i sidste instans de tanker og følelser, der fører videre til udbygning af menneskelige relationer, der har en positiv åndelig værdi.
I den øvelse, der beskrives her, skal man tænke over, hvad man fylder i sit liv − hvad der har relevans og skaber positive medmenneskelige egenskaber i sindet.
På samme måde som hjernecellerne i planetens hjerne forbinder sig med hinanden, forbinder handlinger det enkelte menneske med alle andre mennesker, og dermed er alle et led i det store projekt, og samtidig skaber alle god eller dårlig karma. Man må acceptere, at livet er en del af dette store projekt og glæde sig over, at ligegyldigt hvad man gør, så har det en indflydelse på helheden. Det nytter noget at være den, man er!
Det er derfor vigtigt at møde livet med intention om at være menneskelig, skabe rigtige menneskelige relationer og give sig selv mulighed for at vælge at være en af planetens positive hjerneceller.
Intet ord, ingen tanke, ingen følelse og ingen handling er uden vigtighed for helheden … Gør man denne øvelse med accept af denne tanke − så accepterer man også sig selv på en ny og bedre måde.
|