Når man i dag søger åndelig vejledning, ser man, at selvom de kommer til udtryk på mangfoldige måder, så kan de opsummeres i tre love og tre principper, som alle er universelle, og som kan bruges som platform uafhæ­n­gigt af overbevisninger og tro. Disse love og principper er følgende:

Planche - Love-&-Principper

Planchen kan forstørres ved at klikke på linket herover. 

Ifølge åndsvidenskaben er det disse tre love og tre principper, der skal manifesteres i menneskets verden i Den Nye Tidsalder. De baserer sig på fortidens love og principper, men tilføjer det nye, der er behov for i nutiden.

Loven om rigtige menneskelige relationer

Loven om rigtige menneskelige relationer eller de forhold, der forbinder menneske med menneske, er for alvor kommet i fokus hos mennesker, der interesserer sig for menneskers sociale vilkår og for verdensfred.

Rigtige menneskelige relationer er et nøgleord for Den Nye Tidsalder. Det er en lov, de fleste umiddelbart kan forholde sig til. Rigtige menneskelige relationer skaber et nært samspil mellem kærlighed og intelligens. Det er en lovmæssighed, der kommer til udtryk som medfølelse, selvforglemmelse, harmløshed og inklusivitet.

Disse kvaliteter bringer mennesker sammen i arbejdet for fred og bedre vilkår for menneskeheden, og derfor vil denne lov uundgåeligt komme til udtryk i et ansvarligt samfundsengagement.

Princippet omden gode vilje

Loven om rigtige menneskelige relationer belives af princippet om ”god vilje”. ”God vilje” er den positive energi, der kan forvandle verden. Den grundlæggende intention i alt, som mennesker foretager sig, er god.

God vilje åbner døren til kommunikation, samarbejde og forståelse. God vilje er en magnetisk kraft, der tiltrækker ideer, tanker, følelser og handlinger til gavn for helheden. God vilje er derfor en inspirativ kraft, der opløfter og hjælper andre.

Betydningen af loven om rigtige menneskelige relationer og den gode vilje er allerede anerkendt. Menneskeheden er ved at forstå, at disse kvaliteter er en forudsætning for løsningen af nutidens problemer, hvad enten de viser sig i familielivet, i det politiske liv eller i det sociale liv. Loven og dens principper er stadig en videnskab, der er under udvikling på det sociale område, i psykologien og inden for andre områder, som ser rigtige relationer i et nyt perspektiv.

Loven om gruppebestræbelse

”Gruppebestræbelse” − eller samarbejde for det fælles bedste − er en lov, der medfører, at flere går sammen i grupper for at målrette energierne mod et fælles åndeligt mål. Med grupper menes der ikke et antal enkeltpersoner, der samles på det fysiske plan. En gruppe kan dybest set defineres som et formål eller en fælles hensigt, og når energierne forenes i forsøget på at nå et fælles mål til gavn for helheden, skabes der en synergieffekt, og gruppens energi bliver mere end summen af de enkelte medlemmers energi. Gruppearbejde er pionérarbejde, og den fælles bestræbelse forstærker respekten, kærligheden og samspillet i gruppens banebrydende arbejde. Overalt ser man denne lov i aktivitet. De mange humanitære grupper, der arbejder for at forbedre menneskehedens vilkår, er et synligt udtryk for denne lovmæssighed.

Overalt ser man forsøg på samarbejde i grupper og enheder, selvom indflydelsen fra denne lov og dens princip ofte forvrænges og resulterer i ydre begrænsninger og påtvunget ensretning. Men modstanden mod krænkelsen af loven om frihed er også tiltagende. Værdien af individet på den ene side og dets integration i gruppen på den anden er ved at blive erkendt, og foreningen af individet og gruppen uden undertrykkelse af nogen af dem, ses som et vigtigt mål.

Stadig flere grupper holdes sammen af aspiration og et indre fælles formål snarere end af en ydre, påtvungen målsætning. De ses overalt og i mange sammenhænge, og de holdes sammen af styrken i frivilligt accepteret samstemmighed.

Princippet omsamstemmighed

Princippet, der beliver loven om gruppebestræbelse, er ”samstemmighed”. Kvaliteten udtrykker dybest set livets essentielle enhed. Samstemmighed er derfor en samlende kraft, som ophæver forskelligheder og integrerer gruppetænkningen. Man begynder nu at forstå både værdien af det enkelte individ og værdien af individets integration i en gruppeproces. Man har indset, at alle grupper holdes sammen af en indre, fælles motivation og ikke af ydre regler. Denne indre samstemmighed afbalancerer polariseringer og forvandler dem til glædesfyldt sameksistens.

I Alice A. Baileys bøger har den tibetanske mester Djwhal Khul sagt, at en gruppes ydre aktivitet ikke er det væsentligste (selvom aktiviteten naturligvis har et vigtigt formål). Det er den samstemte, integrerede gruppetænkning og meditationsrytme, der effektivt skaber ændringer i menneskehedens bevidsthed.

Loven om åndelig tilnærmelse

Loven om åndelig tilnærmelse forbinder mennesket med sin højere bevidsthed. ”Åndelig tilnærmelse” er både en lov og en vej, der fører til sjælen og dermed til indre oplysning. I tilnærmelsen bliver lys til mere lys, livsmålet bliver højere, og indstrømningen af sjælens energier tiltager. I alle tider har mennesker fundet vejen til deres egen sjæl. De har fulgt denne vej. De har gjort sig modtagelige for sjælens impulser. Og de har accepteret sjælens betingelser og disciplin.

Impulserne fra den indre guddommelighed er så subtile, at de knap nok sanses, men indstrømningen medfører en stadig klarere forståelse af sjælens hensigt. Den åbenbarer nye visioner og præsenterer mennesket for fremtidens planer og håb. Åndelig tilnærmelse er muligt for enkeltpersoner, for grupper og for hele menneskeheden som én samlet gruppe. Den individuelle tilnærmelse skal integreres med gruppens tilnærmelse, og gruppernes tilnærmelse vil engang i fremtiden blive organiseret som menneskehedens samlede tilnærmelse.

Princippet omessentiel guddommelighed

Det underliggende princip til loven om åndelig tilnærmelse er ”Essentiel guddommelighed” … og her er selve hjertet af lovene og principperne. Essentiel guddommelighed er den guddommelige livsgnist i ethvert menneske, og denne erkendelse åbner muligheden for aktiv deltagelse i et større liv end det nuværende. Samtidig vil man erfare, at oplevelsen af at mennesket er adskilt fra Gud, er en illusion − og at tro eller religion ikke er en forudsætning for at erkende dette.

Erkendelsen opstår, når man forstår sin plads i helheden. Inden for alle videnskabelige grene åbenbares menneskets relationer til et stort livsvæsen og afhængighed af dette store væsen, fordi alle er en del af denne omsluttende helhed − fra galakser til atomer.

Princippet omessentiel guddommelighed fører til en erkendelse af, at der er en guddommelig gnist i alt levende, og at alt liv er forbundet, stort såvel som småt, for der er kun ét livsvæsen − Guds liv. Den essentielle guddommelighed rummer derfor livets syntese.

Det betyder, at mennesker har behov for Gud, og Gud har behov for mennesker. Det betyder også, at mennesket er et guddommeligt væsen, som for tiden er bundet til sin personlighed via livets energikilde. Ingen kan undslippe denne guddommelige livsstrøm, og når livsstrømmen ophører, vender mennesket tilbage til sin kilde − tilbage til sjælens eller åndens rige.

Det enkelte menneskes værdi er baseret på den iboende guddommelighed og på helhedens integritet. Man møder det i det bibelske udsagn: ”I Ham lever vi, røres vi og har vores væren”. Ingen kan komme uden for Faderens udstrålende radius.