Selvbevidsthed
Bevidsthed er udelukkende et resultat af en vekselvirkning mellem ånd og stof. Selvbevidsthed er det næste skridt, der vågner i det individuelle menneske, når den højere og den lavere firfoldighed skaber en polariseret forbindelse med hinanden. Til sidst integreres et princip i hver gruppe. Det fjerde punkt i den ene firfoldighed bliver også det fjerde punkt i den anden og gør derved det fuldkomne menneske til et syvfoldigt og ikke et ottefoldigt væsen. De principper, der forbindes, er de to halvdele af tankesindet, som, når det bliver en enhed, afspejler monaden i dens viljesaspekt.
Under udviklingen af selvbevidsthed har dhyanierne meget at lære. Man siger nogle gange, at de "går i skole". Dvs. at de gennem erfaring udvikler egne latente evner sideløbende med, at menneskets monade udvikler sine. For de fleste mennesker er denne dobbelte og indbyrdes afhængige udvikling en ny og interessant tanke. Man er vant til at forestille sig en selvstændig udviklingsvej for mennesket og en selvstændig udviklingsvej for devaerne, men man har aldrig for alvor taget muligheden for en fælles menneskelig-devisk erfaring i betragtning.
Denne kendsgerning er let at forstå, hvis man husker, at det individualiserede menneske på de første stadier af udviklingen af personlig bevidsthed mister forbindelsen med sin deviske side. Det sker på den opadgående vej. Mennesket er optaget af at tilegne sig og bevare stof, og det er helt domineret af egne interesser. Det har ingen forståelse for eller bevidsthed om potentielle åndelige egenskaber og ingen erkendelse af deva-principperne.
|