Selverkendelse

I betragtning af hvilke kræfter det deviske liv medfører, er det vigtigt, at viljen er fast grundfæstet som en aktiv kraft i mennesket, for den er balancepunktet − ikke alene mellem dhyani-buddha og dhyan-chohan, men også mellem den højere og den lavere firfoldighed. Hvis det ikke er tilfældet, vil ikke alene det dhyaniske aspekt komme ud af balance, men de åndelige og personlige principper kan også blive forrykket. Det kamiske (astrale eller følelsesmæssige) aspekt af personligheden kan blive overvældet af for meget uintegreret buddhi, og det resulterer i et ukontrolleret følelsesliv, mens for meget chohanisk kraft kan oppuste intellektet (kama-manas eller det lavere tankesind) med katastrofale resultater til følge.

Sikkerheden stiger i takt med, at selverkendelsen vokser. Det fører til objektivitet i forhold til personligheden, men samtidig gør det tankesindet mere klart opmærksom på personligheden end nogen sinde tidligere. Endnu engang befinder det atmiske balancepunkt sig mellem den indre og den ydre verden, hvor det holder begge under opsyn og afbalancerer opfattelsen af begge.