Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

AKTIVT TJENESTEARBEJDE
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Aktivt-tjenestearbejde-Djwhal-Khul-Alice-Bailey

AKTIVT TJENESTEARBEJDE (5 af 7)


Voksende viden kan føre til stagnation, blokering, ophobning og lidelse, hvis den ikke gives videre i form af aktivt tjenestearbejde.

AKTIVT TJENESTEARBEJDE (5 af 7)

Når mesteren siger til

 

Glem ikke at man skal igennem kundskabens hal, før man kommer ind i visdommens hal. I træningen af mentallegemet prøver man derfor systematisk at tilegne sig viden, at fylde mentallegemets huller, skridt for skridt at inddrage den iboende tænkeevne, som er oparbejdet i tidligere liv, og at berolige det, så den højere tænkeevne kan dominere, og den skabende evne blive projiceret ud gennem stilheden. Hele Universet er en projektion af Det Absoluttes stilhed. Lyset udgik fra mørket, og det objektive udgik fra det subjektive. Astrallegemets negative ro gør det modtageligt for indtryk ovenfra. Mentallegemets positive ro fører til højere inspiration.

 

Aktivt-tjenestearbejde-05-Djwhal-Khul-Alice-Bailey

 

Efter at have lært at styre og anvende sin personlighed i dens tre aspekter på en fornuftig måde, forsøger den, der holder af menneskeheden, at udvikle fuldkommenhed i handling. Dette menneske er ikke optaget af storslåede drømme om martyrium eller glorværdige men flygtige forestillinger om iøjnefaldende tjenestearbejde, men af effektiv brug af alle evner til løsningen af den næste opgave. Dette menneske ved, at fuldkommenhed i livets forgrund og de mange daglige detaljer også vil skabe fuldkommenhed i baggrunden og give et smukt helhedsbillede.

Livet går fremad med små skridt, men hvert skridt, der tages på det rigtige tidspunkt, og hvert øjeblik, der bruges fornuftigt, indgår i den store strækning, der tilbagelægges igennem hele livet. De, der leder menneskeheden, stiller alle aspiranter på prøve gennem hverdagens små detaljer, og den, der viser sig at være pålidelig i de tilsyneladende uvæsentlige små ting, bliver flyttet over til mere betydningsfuldt arbejde. Hvordan kan de i en nødsituation eller krise stole på én, som til daglig udfører sjusket og uklogt arbejde?

Endelig findes den tjenestemetode, der kommer til udtryk som tilpasningsevne. Den indebærer, at aspiranten er villig til at trække sig tilbage, når andre eller mere betydningsfulde mennesker bliver sendt for at udfylde den niche, aspiranten måske har, eller (omvendt) − at aspiranten forlader sin post og påtager sig et vigtigere arbejde, hvis en mindre kompetent medarbejder kan udføre arbejdet med samme lethed og fornuftige dømmekraft.

Det er klogt af de, der tjener, hverken at over- eller undervurdere sig selv. Når en ineffektiv medarbejder udfylder en post, er resultatet dårligt arbejde. Og det er lige så meget spild af tid og kræfter, når dygtige medarbejdere beholder deres post, selvom deres evner ikke kommer til fuld udfoldelse, og mindre kompetente mænd og kvinder kan klare den lige så godt. Vær derfor klar til, alle I der tjener, at blive i en ikke særlig imponerende og tilsyneladende ubetydelig stilling hele livet, for det kan være jeres karma, og det sted I tjener bedst, men vær også parat til at overgå til mere iøjnefaldende arbejde, når mesteren siger til, og når omstændighederne – og ikke den tjenendes egne planer – viser, at tiden er inde. Tænk over den sidste sætning.

Artikel-Aktivt-tjenestearbejde-Djwhal-Khul-Alice-Bailey
Download-fil: AKTIVT TJENESTEARBEJDE - Djwhal Khul


Artikel-Aktivt-tjenestearbejde-Djwhal-Khul-Alice-Bailey
Læsefil med vendbare sider: AKTIVT TJENESTEARBEJDE