Tidsintervaller kan variere i hvert system svarende til gravitationsfeltet, men det betyder, at når systemet befinder sig inde i gravitationsfeltet, så vil det mindre system bevæge sig i relation til de større systemers gravitationsfelt eller kosmiske energimønster. Naturvidenskaben påstår, ligesom astrologien, at energi aldrig går tabt, men transformeres fra et system eller legeme til et andet system eller legeme. Astrologi, som et geometrisk atlas over kosmiske energimønstre, er ikke begrænset til solsystemet, men kan benyttes for ethvert andet solsystem i Universet eller ethvert andet større system.

Chandogya upanishaderne er en lære, der oplyser, at efter ren væren kommer ild, efter ild kommer vand og efter vand kommer jord. Den første substans Gud skabte var ild, og ilden er den astrologiske ild og den energi, der fungerer som grundlag for hele kosmos samt for alle fænomener i lokale områder på planeten eller i Universet. Den ild, der tales om i upanishaderne, er ikke den samme ild, som man ser på Jorden fra tændstikker eller vulkaner. Det er en anden form for ild, der sandsynligvis er den ild, der beliver solene og udstråler fra dem.

Astrologien har altså to begreber til fælles med Einsteins teori. For det første bruger man referencepunkter, og for det andet beskrives systemer, hvor det mindre system altid har relation til et større system. Men dér, hvor Einstein beskriver koordinater og referencepunkter og bruger optik til at forklare sine teorier, beskriver astrologien en forskel, fordi astrologiens referencepunkter, der bruges til at forklare en virkning, viser, at energikilden til virkningen er den samme som den, der skabte årsagen − Einsteins teori viser aldrig den energikilde, der skabte årsagen.