Egyptens moralbud
Jeg har ikke syndet!
Jeg har ikke røvet!
Jeg har ikke bedraget!
Jeg har ikke stjålet!
Jeg har ikke slået ihjel!
Jeg har ikke løjet!
Jeg har ikke stjålet mad!
Jeg har ikke sladret!
Jeg har ikke bedrevet hor!
Jeg har ikke overtrådt loven!
Jeg har ikke stukket ild på!
Jeg har ikke været døv mod sandheden!
Jeg har ikke skabt konflikter!
Jeg har ikke begået vold!
Jeg har ikke handlet tankeløs!
Jeg har ikke brugt unødvendige ord!
Jeg har ikke misbrugt Guds navn!
Jeg har ikke handlet falsk!
− etc.!
Moses – for 5.000 år siden
 De egyptiske moralbud indeholder mange værdier, hvis man ønsker at bevare et velfungerende samfund. Der kræves lydighed, sammenhold, barmhjertighed, ærlighed og sandhed. Og det hele blev underbygget af den religiøse bevidsthed, der var kernen i hele samfundsstrukturen og kulturen. De egyptiske moralbud minder imidlertid meget om Moses' 10 bud. Moses er som bekendt stifteren af den jødiske religion, og han var jødernes store lovgiver. Moses var oplært og indviet i de egyptiske mysterier. Hele historien med rørkisten, prinsessen osv. er imidlertid identisk med en tilsvarende episode med den babyloniske Sargon, der levede længe før Moses. I virkeligheden var der tale om et kendt kongebarnsritual, og det antyder, at Moses ikke var jøde, men egypter og kronprins. Det er imidlertid ikke emnet i denne artikel, men pointen er, at Dødebogen fandtes på Moses tid, og forbindelsen mellem de 42 bud og "De 10 bud" vanskeligt ikke at få øje på, selvom der er delte meninger om denne sammenhæng.
Moses opgave som lovgiver forringes ikke det mindste, fordi han har forstået værdien af de egyptiske moralbud, og har overført dem i forenklet form til jøderne. Men problemet for jøderne og mennesker, der tror på Bibelen, er, at hvis Moses modtog inspirationen fra de gamle egyptere, rokker det jo ved myten om, at han modtog dem direkte fra Gud oppe på Sinai-bjerget.
|
