Etik i den esoteriske lære
Når de største åndelige skikkelser kommer med opfordringer til etisk og moralsk adfærd, kan man roligt gå ud fra, at etik og moral har en central plads i åndsvidenskaben. Åndsvidenskaben er i alt væsentligt helt og aldeles etisk. Det er ikke muligt at forstå den guddommelige visdom (og de oprindelige visdomsreligioner) uden at bemærke, at etikken løber som en gylden tråd gennem hele systemet og gennem den esoteriske filosofi. At ægte åndsvidenskab skulle kunne adskilles fra etik er helt utænkeligt. Der findes ingen ægte åndsvidenskab, som ikke inkluderer den højeste etik, som menneskets moralske sans kan fatte. Dette faktum kan ikke understreges kraftigt nok.
Etik i den esoteriske filosofi er ikke kun et produkt af menneskers ideer formuleret som konventionelle regler, der er passende for menneskets adfærd. Den er baseret på selve Universets struktur og karakter. Universets grundlæggende udtryk er kærlighed-visdom, som i sit væsen er etisk, for hverken kærlighed eller visdom kan eksistere uden etik. Etik kan heller ikke eksistere, hvis den er afskåret fra kærlighed eller visdom. Måske var det etikkens naturlige forbindelse til det universelle, der fik Immanuel Kant[1] til at præsentere dette etiske princip:
Immanuel Kant
"Man skal altid handle sådan,
at den regel man følger,
kan gøres til en universel almengyldig lov."
Virtus – virtue – dyd
Den filosofiske årsag til at de gamle kulturer lagde stor vægt på, hvad der på latin var almindeligt kendt som "virtus" − hvorfra ordet "virtue" ("dyd") stammer − er, at det udspringer fra undervisningen i de store mysterieskoler. Her vidste man, at dyd og etik − hvorfra det moralske instinkt i mennesket stammer − har sin oprindelse i Universets hjerte – i den kosmiske harmoni. Det er på tide, at mennesket i Vesten én gang for alle forlader den misforståelse, at etik bare er almindelig moral. Det er en behagelighed, der er udviklet af mennesket for at blødgøre de barske krav for samvær i åndelig forstand.
Ordene moral og etik stammer fra henholdsvis latin og græsk, og de henviser til skikke og sædvaner, der er passende i civiliserede samfund. Men selvom dette faktum er indiskutabelt, er det desuden fejlagtigt, for som det fremgår, har man endnu ikke fået et ord, som fyldestgørende beskriver instinktet for det gode og det sande – for retfærdighed og ære – for kærlighed og visdom – som udtrykkes med så kraftløse ord som etik og moral.
_________________________________
[1] Immanuel Kant − tysk filosof (1724-1804).
_________________________________
|