Der findes flere verdener

Hvis det er sket, og yogien har brugt hele sit liv til meditation og har udryddet begæret efter alt, hvad den fysiske verden kan give – men kun for en tid (hvilket yogien ikke er bekendt med) − så er det begær også udryddet, der ville medføre reinkarnation i den fysiske verden. Der er ingen bindinger til den lavere verden, for det er begæret, der skaber bindingen.

Der er mange tilfælde af denne art, hvor et menneske kommer over i en verden, som ikke er permanent, men hvor det kan opholde sig i lange tidsaldre. Der findes flere af disse andre verdener, som ofte har relation til dyrkelsen af en bestemt guddom eller udøvelse af en særlig form for meditation, og når et menneske kommer over i en af disse verdener, bliver det dér i endog meget lange tidsrum. Men til sidst er det nødt til at vende tilbage til en verden − enten denne verden, hvis den stadig eksisterer, eller en lignende verden − hvor det kan genoptage sin udvikling på det punkt, hvor det forlod den.

Hvis man forestiller sig, at der er tale om et almindeligt godt menneske − et menneske, som ikke er specielt uselvisk eller har et særligt ønske om at hjælpe andre – altså et ganske almindeligt menneske uden specifikke intellektuelle eller moralske egenskaber. Dette menneske er selvsagt ikke klar til den form for ”befrielse”, som der her er tale om. Og dermed menes der, at det ikke er parat til at betræde udviklingsvejen − for slet ikke at tale om at tage den femte og store indvielse, der fører til ægte befrielse. Hvad sker der med dette menneske? Der er intet begær, der trækker det tilbage til den fysiske verden, for det har udryddet begæret for en tid. Hvor skal det så tage hen? Hvad skal der ske med det? Det opnår faktisk en form for befrielse, for det vil befinde sig i en anden verden i en bevidsthedstilstand, hvor det er temmelig lykkeligt, men hvor det ikke er til særlig nytte for hverken sig selv eller andre.