Reinkarnationstanken
Reinkarnationens og kirkens skæbne
Tanken om at mennesket reinkarnerer er lige så gammel som mennesket selv. Alle store religioner har reinkarnationstanken som en vigtig element i deres lære. Dog er den i kristendommen blevet skjult og meget uklar, og det skyldes ikke mindst de dybtgående redigeringer af Bibelen, der fandt sted på de store kirkemøder i Nicaea år 325 og Konstantinopel år 551. Her blev grunden lagt til kristendommen som en magtreligion, hvor Kirkens primære formål var at holde mennesker i uvidenhed – blandt andet skulle de ikke have kendskab til reinkarnationstanken. Det er en historisk kendsgerning, at de første kirkefædre havde reinkarnationstanken med i deres skrifter og taler.
Dette magtmisbrug og denne fortielse er først ved at blive brudt i denne tid. I den kristne periode har menneskeheden oplevet utallige religionskrige, korstog, inkvisition, hekseafbrændinger og herunder forfølgelse af naturvidenskabens forskere og tænkere, og det medfører at der i mange naturvidenskabelige kredse stadig er en dyb mistillid til alt, hvad der har med kirke, religion og tro at gøre. Bruddet med dette magtmonopol begyndte for alvor med Luthers oprør mod Romerkirken. Og i nutiden er der en stærkt voksende mangel på interesse for teologi, ortodoksi og kristendom.
Naturvidenskab og materialisme
Den naturvidenskabelige, materialistiske og teknologiske udvikling har generelt vendt menneskets bevidsthed mod et meget konkret og mekanistisk verdensbillede, hvor de fundamentale spørgsmål, der vedrører selve livet og bevidstheden, fortsat er uafklarede. Og fra naturvidenskabelig og politisk side har man ikke interesse i at investere penge og kræfter i denne forskning, for der er hverken profit eller prestige i et sådant et forskningsprojekt − dog med få undtagelser, som der vendes tilbage til.
Men det er er et stort problem, at forældre, lærere, præster, psykologer og naturvidenskabens forskere ikke kan svare på livets mest fundamentale spørgsmål, som presser sig på i nutidens vestlige civilisation.
 Det meningsløse liv
Den kendte psykiater Viktor Frankl skriver i sin bog The Unheard Cry for Meaning, at på et amerikansk universitet havde 60 studerende forsøgt at begå selvmord. De overlevede, og efterfølgende blev de spurgt om, hvorfor de havde forsøgt at tage deres liv. 85% af de adspurgte sagde, at de fandt livet meningsløst.
Viktor Frankl konkluderer, at den samme holdning må findes overalt i den vestlige verden. Det giver måske forklaringen på det udbredte stofmisbrug især blandt de unge:
"Vi har kun dette ene liv!" "Der er ingen mening med livet! Tag høretelefonerne på, og søg glemsel i musikkens og de syntetiske stoffers rus!"
|
