|
|||
Niveau : Begynder Du er her : Esoterisk Visdom » GRUNDVIDEN » Esoterisk psykologi » Karma Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | næste Relaterede artikler : KARMA (Begynder) KARMA & KÆRLIGHED (Begynder) |
|||
|
|||
Jesus gav syndsforladelse
Men ikke desto mindre sagde Jesus ifølge Bibelen: “Dine synder forlades dig”. Betyder det, at en mester eller en oplyst person faktisk kan kalde stenen tilbage – altså tage andre menneskers karma på sig, sådan at de selv slipper for at arbejde med konsekvenserne af deres handlinger? Det er vigtigt at lægge mærke til, at Jesu ord ofte blev sagt i forbindelse med en helbredende handling. Ordet “karma” betyder som sagt “handling”. En sygdom eller anden lidelse er den karmiske følge af en forkert handling. Lidelsen behøver ikke vise sig i det samme liv, men før eller senere viser den sig, og “synderen” stilles til regnskab.
Karmaen var udtømt – lektien var lærtSynderen kunne kun helbredes, fordi han/hun havde udtømt sin karma. Dvs. at vedkommende havde lært lektien. Jesus – eller en hvilken som helst anden oplyst mester – kan ved sin berøring bevirke, at personen ser og forstår årsagen til lidelsen. Og da målet med lidelsen er denne erkendelse, er karmaen slut … eller synden forladt. Hvis et menneske havde afviklet en tung karma, men var fastlåst i en gammel tankeform, skabt af samvittighedsnag og dyb anger over denne handling, kunne en “syndsforladelse” fjerne “syndsbevidstheden” og befri dette menneske for en tyngende byrde, som stod i vejen for yderligere fremskridt.
Den apostolske successionI den apostolske succession, hvor bispeindvielsen skulle give Kirkens præster evnen til at overføre kraften fra Kristus til de troende, placerede man præsterne som Kristi stedfortrædere. I Fiskenes tidsalder har der muligvis været behov for dette mellemled mellem mennesket og det guddommelige, og esoterisk set havde præstens velsignelse til formål at styrke kirkegængerens kontakt med sin egen sjæl, sådan at han eller hun bedre kunne erkende årsagen til sin lidelse. Det var derfor ikke præstens velsignelse, der ophævede menneskets karma, men mennesket selv, som via sin nye indsigt fik mulighed for at ændre sin adfærd og dermed ophæve sin karma. Den esoteriske lære fortæller imidlertid, at i den nye tidsalder vil alle disciple arbejde sig frem til kontakt til deres egne sjæle og dermed opnå evnen til at velsigne. Der bliver derfor ikke behov for præster eller andre som mellemled. Bibelen er omskrevet og manipuleretMange mennesker vil have svært ved at sætte spørgsmålstegn ved Kirkens fortolkninger af Bibelen, men man må ikke glemme, at Bibelen er både oversat, fejloversat, omskrevet, misforstået og manipuleret til ukendelighed. Man har bl.a. manglet forståelse af begrebet “forening” med Kristus. “Forening” hedder på engelsk “at-one-ment”, og ulykkeligvis er ordet blevet erstattet med “atonement”, som betyder “sonoffer”. I forbindelse med Kristus bliver det oversat til: “Stedfortrædende sonoffer”. Denne misforståelse er videregivet fra generation til generation i Guds navn.
Det oprindelige budskab var, at Kristi liv, som var et liv i selvopofrelse, blev levet som et eksempel for menneskeheden. De mennesker, der følger dette eksempel, vil udvikle sig indtil de forenes med Kristus – eller rettere med deres sjæl. Kristi nåde – “charis”Guds nåde eller Kristi nåde, som der tales meget om i kirkerne, får også en anden dimension, når man hører, at ordet “nåde” er en oversættelse af det græske ord “charis”, som er en betegnelse for en karismatisk skikkelse, der gav – ikke nåde eller syndsforladelse – men “oplysning”. Mennesket frelses ikke gennem Guds nåde, men gennem kærlighedens vækst i hjertet. Guds nåde eller tilgivelse forudsætter Guds vrede, som ikke er mulig for et væsen af ren kærlighed. Der er udelukkende behov for at tilgive hinanden og sig selv. Ikke “forladelse”, men “frigørelse”Oversættelsen af selve trosbekendelsen er også forvansket. På oldgræsk står der ikke syndernes forladelse. Ordret oversat står der syndernes frigørelse. Og det ændrer fuldstændig betydningen. Man får ikke sine synder tilgivet … man frigør sig fra sine synder ved egen kraft. Det er altså en erklæring om, at aspiranten eller disciplen accepterer nødvendigheden af at frigøre sig fra sine synder, hvis han/hun vil gøre fremskridt på discipelskabets vej. Synderne skal altså OPgives. Ikke EFTERgives. Trosbekendelsen er en påmindelse om, at betingelsen for fremskridt er karakterudvikling. Man møder det samme i den buddhistiske lære, hvor kandidaten skal bekende: “Jeg anerkender én indvielse til lænkernes afkastelse”. Lænkerne er “synderne” eller karaktersvaghederne.
Enhver syndsfrigørelse kommer indefra– ikke fra Kristus – ikke fra Gudmen fra menneskets egen guddommelighed… fra menneskets egen sjæl.
Den kommer fra Kristusbevidstheden i mennesket. Ikke fra en ydre Kristus som måtte lide og dø for menneskets skyld.
|
|||
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | næste | |||
"Artikler på Visdomsnettet.dk udtrykker ikke nødvendigvis VisdomsNettets holdninger, men er alene forfatterens.” ”Denne artikel må distribueres videre over Internettet og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse." |