6. KAPITEL
ASTRALLEGEMET
Astrallegemet eller menneskets følelsesmæssige natur skal nu behandles. Som sagt har mennesket et fysisk-æterisk legeme, og man ved, at det er det usynlige æterlegeme, der forbinder det ydre fysiske menneske med det indre psykiske. Der er tale om en åndsvidenskabelig grundregel, som siger, at alle levende væsener manifesterer sig indefra og udefter. Det fysiske legeme er sidste led i en årsags-virknings kæde, der er forbundet med de dybeste eller højeste åndelige tilstande. Det legeme, der ligger lige over eller bag det fysiske, er følelseslegemet eller astrallegemet. Ordet ”astral” er arvet fra Middelalderens alkymister. Astral betyder ”lysende som en stjerne”. Det hentyder til astralstoffets lysende eller strålende udseende.
Astrallegemet ligner det fysiske legeme, men astrallegemet er omgivet af en aura af glitrende farver af en finhedsgrad, der er langt højere end det fysiske stofs. I dette legeme udtrykker mennesket følelser, lidenskaber, begær og sindsbevægelser.
Forveksling og forvirring
Astrallegemet og astralplanet kan ses og fornemmes af sensitive mennesker. Astrallegemet forveksles ofte af disse mennesker med mentallegemet … eller det æteriske legeme … eller sjælen … eller åndelige vejledere … eller mestre etc. Og mange af de mennesker, der faktisk har forstået sammenhængen, beskriver alligevel astralplanet som en total illusion, og derfor ignorerer de denne verden.
Denne negative holdning har skabt problemer for søgende mennesker, for den står i vejen for ønsket om at udfolde de åndelige kræfter. Den negative tilstand kommer til udtryk på tre måder:
|
