Astrallegemets funktioner

Astrallegemets funktioner kan i store træk inddeles i tre kategorier:

1. At gøre det muligt at føle.
2. At bygge bro mellem mentallegeme og fysisk legeme.
3. At fungere som et uafhængigt legeme.

Menneskets følelser er impulser fra astrallegemet. Følelserne i det fysiske legeme, er kun et svagt ekko af det, der føles i følelsernes egen verden, for en del energi går tabt ved overførslen til nervesystemet. Mennesket kender derfor ikke sine følelser, som de i virkeligheden er.

1a. Sansning

Hvad vil det sige at føle? At sanse vil reelt sige at respondere på sanseimpulser. Menneskets registrering af om noget er hårdt eller blødt, koldt eller varmt, tørt eller vådt, lækkert eller ulækkert er astral. Æstetiske impulser stammer også fra astrallegemet. Konklusionen er, at man ikke ser med synssansen. Man ser primært med astrallegemet, som sender impulserne ned i det fysisk-æteriske legeme, der registrerer dem, som noget man ser. En meget stor del af menneskets følelsesnatur er simpelthen respons på sanseimpulser.

1b. Begær

At begære noget vil sige at ønske sig noget. Begær har en modpol, nemlig alt det, man ikke ønsker – det man frygter. Man kan opleve intensive og brændende begær, men angsten er det mest dominerende af menneskets begær. Begæret efter af undgå det, man frygter, er langt stærkere, end at få det, man ønsker sig. Begær omfatter alle fundamentale begær såsom sult, tørst, seksualitet …

1c. Almindelige følelsestilstande

Almindelige følelsestilstande hører også til begærene. Det kan være følelser som egoistisk ”kærlighed”, had, misundelse, jalousi, ”kødets lyst”, ”øjnenes lyst” og stolthed. De fleste identificerer sig med denne type følelser, og betragter dem som det mest ægte, mennesket kan udtrykke. Åndsvidenskaben er bestemt ikke enig.

1d. Aspiration – højere begær

Begær er altid egoistiske, men begær er naturligvis mere eller mindre egoistiske. Det højeste astrallegemet kan svinge sig op til, er begæret efter åndelig udvikling. Det er stadig et begær, for det er noget man ønsker til sig selv. Men det er den højeste følelse, astrallegemet kan udtrykke, og i åndsvidenskaben kaldes denne følelse for ”åndelig aspiration”.

Aspiration er bedre end andre begær, for i sidste ende vil aspirationen eliminere sig selv – man bliver begærfri. Dybest set er ingen astrale funktioner begærfri. Der er altid et egoistisk motiv, men i følelsesnaturens højeste dimensioner, er begæret uhyre subtilt – det kan eksempelvis være følelsen af at være et kærligt menneske.

Når mennesket modtager indtryk fra de fysiske sanser, overføres de til astrallegemet, hvor de registreres som en følelse eller fornemmelse. Vibrationen forplanter sig videre til tankesindet (mentallegemet). Uden denne bevidsthedsbro ville der ikke være nogen forbindelse mellem den ydre verden og tankesindet. Omvendt sætter man mentalstoffet i bevægelse, når man tænker. Vibrationer overføres til stoffet i astrallegemet, som påvirker det æteriske stof, hvorefter impulserne opfanges af den fysiske hjerne.

Kama-manas

Normal hjerneintelligens skabes ved forening af følelser og tanker. Denne forening kaldes ”kama-manas”. Kama (begær) blandes med manas (tanker).

Tankesindet kan ikke påvirke de fysiske hjernecellers molekyler direkte. Først når tanker forenes med følelser, er det muligt at sætte de fysiske molekyler i bevægelse, og derved skabes ”hjernebevidsthed”. Det er naturligvis lavere manas eller det konkrete tankesind (dvs. stof fra mentalplanets fire lavere niveauer), der er forbundet med kama eller følelserne.

Astrallegemets udvikling har to tydelige stadier. Først skal det udvikles som et overførende legeme. Derefter som et selvstændigt og uafhængigt legeme, som mennesket kan fungere frit i på astralplanet.

3a. Under almindelig vågen bevidsthed.

Det er muligt at kontrollere de astrale kræfter, mens den fysiske hjerne er vågen og sanserne er vidt åbne.

3b. Under søvn eller trance.

Det er muligt for astrallegemet at skille sig fra det fysiske legeme og bevæge sig omkring og fungere frit på astralplanet under søvn og i trance.

3c. Under viljens kontrol

Det er muligt at udvikle kontrollen over astrallegemet så meget, at man bevidst og på det tidspunkt man selv vælger, kan forlade det fysiske legeme og benytte astrallegemet med ubrudt bevidsthed.

3d. Efter den fysiske død

Når det fysiske legeme dør, trækker bevidstheden sig automatisk ind i astrallegemet, hvor livet fortsætter på astralplanet.