Men David Bohm indfører samtidig et nyt begreb − “helhed”. Og helheden rummer jo noget, der gør den hel. Det kan beskrives med dette eksempel:

Hvis man har ti rundstykker på et bord, udgør disse rundstykker ikke en helhed. Det gør de først, når man lægger dem i en bagerpose. Så får man et nyt, overordnet begreb for de ti rundstykker, nemlig en pose morgenbrød – en helhed, der rummer de enkelte rundstykker. At der er en helhed betyder, at der er noget, der samler, styrer og gør delene til en helhed. Morgenbrødet er kun en illustration af begrebet helhed.

Her er der naturligvis tale om en passiv helhed. Men det er mere interessant med en fungerende helhed … en virksom eller aktiv helhed, der styres intelligent. Men intelligent styring kræver jo en tankeproces.

Derfor er der nu behov for et citat af den engelske fysiker James Jeans, som for mange år siden i en bog Det gådefulde univers skrev disse ord:

“I dag er det en meget udbredt opfattelse, der inden for fysisk videnskab er næsten enstemmig, at kundskabens strømpil viser imod en ikke-mekanisk vir­kelighed. Man be­gynder at betragte Universet me­re som en stor tanke, end som en stor maskine.”

James Jeans

Det vil sige, at Universet er en gigantisk tanke. Men nogen må jo have tænkt denne tanke. Hvem er tænkeren? Hvad mener Albert Einstein om dette spørgsmål? Han udtrykte det sådan:

“Den smukkeste og dybeste følelse man kan opleve, er fornemmelsen af det mystiske. Den er kilden til al sand videnskab. Den, for hvem denne følelse er fremmed, den, der ikke længere kan undres og blive grebet af ærefrygt, er så godt som død. At vide, at det man ikke kan gennemskue virkelig findes, at det manifesterer sig som den højeste visdom og mest strålende skønhed, så ophøjet at mennesket med sine sløve sanser kun kan opfatte det i dets primitive form − denne viden, denne følelse er kernen i al sand religiøsitet. Denne kosmiske religiøse oplevelse er den stærkeste og ædleste drivkraft til videnskabelig forskning. Min religion består i en ydmyg beundring af den grænseløse ophøjede ånd, som åbenbarer sig i de mindste detaljer, man er i stand til at opfatte med sit skrøbelige og svage sind. Denne dybe, følelsesmæssige overbevisning om tilstedeværelsen af en overordnet intelligens, som kommer til udtryk i det ufattelige univers, udgør min forestilling om Gud”.

Albert Einstein

Det er nu muligt at konstatere, at materialismen i sin oprindelige form reelt ikke får støtte fra fysikken. Man har endnu ikke taget konsekvensen af denne erkendelse, men et tøbrud er langsomt på vej. Fysikken er i øvrigt ikke den eneste videnskabsgren, der nærmer sig en ikke-materialistisk begrebsmodel. Ja, i visse kredse taler man ligefrem om, at et paradigmeskift er på vej.

Et paradigme er en “superteori” – et overordnet verdenssyn. Ordet ”paradigme” stammer fra latin og betyder noget i retning af “et mønstergyldigt eksempel”. Man mener, at et helt nyt verdensbillede er på vej, forstået på den måde, at de fundamentale begreber langsomt er ved at ændre sig. Og her skal man huske, at det er almindelige naturvidenskabelige iagttagelser, der fremtvinger den nye opfattelse. Det er ikke spekulationer … eller naturvidenskabelige forskere, der har læst åndsvidenskab.