Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

NATURVIDENSKAB & ÅNDSVIDENSKAB
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Naturvidenskab-&-Åndsvidenskab-Erik-Ansvang

NATURVIDENSKAB & ÅNDSVIDENSKAB (17 af 21)


Naturvidenskabens paradigme er ikke virkeligheden, men en menneskeskabt model af virkeligheden. Det metafysiske falder derfor uden for modellen.

NATURVIDENSKAB & ÅNDSVIDENSKAB (17 af 21)

Genfødsel eller reinkarnation

 

Naturvidenskab-&-Åndsvidenskab-26-Erik-Ansvang

 

Det er dette princip, som man i åndsvidenskaben kalder at blive født igen … eller genfødsel … eller med et fremmedord … “reinkarnation”. “Inkarnation” stammer fra det sen-latinske ord “incarnare”, (afledt af “caro” (gen. af “carnis”) som betyder “at blive til kød” eller “indtræden i kødet”. “Reinkarnation” betyder derfor “at vende tilbage til kødet”. Altså at vende tilbage fra bevidsthedens verden til kødets eller stoffets fysiske verden. Tanker som disse – eller rettere arbejdshypoteser som denne – har utrolige konsekvenser for livsholdningen, for det betyder, at alle mennesker har levet utallige gange før, og at bevidstheden er et resultat af en lang række liv. Mennesket fødes ikke med en renvasket tavle – en “tabula rasa” – som Sigmund Freud har påstået.

Igen er situationen den samme: Det kan ikke bevises på naturvidenskabens præmisser. Åndsvidenskaben påstår disse ting, men der er unægtelig tale om tungtvejende indicier, der kan virke som en bekræftelse på, at der måske er noget om snakken.

Medfødte egenskaber

For eksempel har nogle mennesker utroligt nemt ved at regne. De er store matematikere. Andre kan næsten ikke lægge to tal sammen. På den ene side har man en Niels Bohr, der kunne kommunikere med Einstein og andre fysikere ved hjælp af komplekse matematiske formler – og på den anden side et såkaldt gennemsnitsmenneske, der næsten ikke kan simpel hovedregning.

 

Naturvidenskab-&-Åndsvidenskab-27-Erik-Ansvang

Rembrandt - selvportræt

 

Menneskeheden har set en Michelangelo og en Rembrandt, der kunne fremtrylle de smukkeste malerier – og den har set mennesker, der ikke kan tegne en “tændstikmand”, så man kan se, hvad tegningen forestiller. Der findes geniale komponister, der ryster store symfonier ud af ærmet som helt unge (er det nødvendigt at nævne Mozart?), og så er der mennesker, som ikke har en tone i livet − og hvis de har én, er den falsk. Er det virkelig kun de to faktorer – arv og miljø – der gør forskellen på så markante talenter eller mangel på samme?

Hvad er det, der arves?

Det kan også siges på en anden måde: Hvis det er sandt, at bevidstheden skabes af hjernen, så må der også være elementer i hjernen, som er arvelige – for noget skal jo kunne overføres fra generation til generation. Naturvidenskaben mener, at egenskaber og talenter overføres via generne – uden at forklare, hvad der overføres og hvordan.

Men hvis man undersøger ideen og gener og miljøfaktorer nærmere, så viser det sig, at meget få børn af genier, bliver geniale som forældrene … og langtfra mere geniale end forældrene. Sandsynligvis er der ikke et eneste geni, der har fået et barn, der er lige så genialt som sit ophav. Et eksempel er Johan Sebastian Bach (et af de største musikalske genier overhovedet). Han fik elleve sønner og ni døtre, og derfor er både arvefaktoren og miljøfaktoren optimal i dette tilfælde, men ingen af dem blev bemærkelsesværdigt geniale. Nogle af dem blev habile musikere – naturligvis – men ingen af dem havde det helt utrolige kreative geni som faderen. Forklaringen er enkel. Egenskaber arves ikke – de udvikles.

 

Naturvidenskab-&-Åndsvidenskab-28-Erik-Ansvang

Johan Sebastian Bach med tre af sine sønner.

 

Formålet med reinkarnation er en gradvis udvikling af bevidstheden. Talenter er ikke en automatik i naturen. De indtryk og oplevelser, man får i en inkarnation, bearbejder man i efterlivet og omdanner dem til evner og egenskaber. Næste gang man fødes, har man flere evner og egenskaber, og bliver bedre egnede til at gøre erfaringer … og på den måde kan man gøre endnu flere erfaringer, som man igen bearbejder i efterlivet, og på denne måde får man en udvikling, der vokser støt i en stigende kurve.

Artikel-Naturvidenskab-&-Åndsvidenskab-Erik-Ansvang
Download-fil: NATURVIDENSKAB & ÅNDSVIDENSKAB - Erik Ansvang


Artikel-Naturvidenskab-&-Åndsvidenskab-Erik-Ansvang
Læsefil med vendbare sider: NATURVIDENSKAB & ÅNDSVIDENSKAB