Tro og viden
Tro er ikke forskellig fra viden
De fleste vil opfatte tro som forskellig fra viden – uden at se kritisk på, at det, de normalt opfatter som viden, i virkeligheden er tro.
Tro er en opfattelse af, at et budskab er sandt, uden at man derfor kan bevise det. Men ingen har ikke mulighed for at undersøge og bevise, om det der opfattes som viden, faktisk også er viden. Man må have tillid til nogle kilder – f.eks. forældrene, skolelærerne, autoriteterne, forskerne – og man regner med, at informationer fra disse autoriteter er til at stole på – i modsætning til tro. Men …
– når man ikke selv har verificeret en iagttagelse,
må den uundgåeligt høre til kategorien tro.
Under kategorien viden hører en række fænomener, som man aldrig selv har set – og heller aldrig vil se – men som man tror, er sande!
Hvem har set et atom? Eller været på Solen?
De fleste tror, at et atom eksisterer, for det har naturvidenskabens forskere fortalt. Men hvem har set et atom? Man ved ærlig talt ikke, om det eksisterer – man må tro på fysikernes påstand.
Naturvidenskaben påstår, at der er 15 millioner grader i Solens kerne. Men hvem har målt temperaturen? Man ved ikke om oplysningen er korrekt – man tror på astronomerne.
Det samme gælder åndsvidenskabens forskere. De præsenterer en virkelighed, man ikke selv kan kontrollere. De studerende vurderer deres oplysninger, og hvis de virker sandsynlige, vælger man at tro på dem. Eller lade være.
Alle er troende og alt er arbejdshypoteser
Derfor drejer det sig om tro på eller tillid til kilder, som bruger forskellige erkendelsesmetoder. Langt størsteparten af menneskets “viden” bygger derfor på tillid til eller tro på kilder. Både tilhængerne af det materialistiske livssyn og tilhængerne af det åndelige livssyn er derfor troende. I begge tilfælde vælger man nogle kilder, man har tillid til. Hverken objektive eller subjektive iagttagelser er endelige sandheder. Ethvert “bevis” bør kun betragtes som …
– den for øjeblikket bedste arbejdshypotese,
som kan drages i tvivl,
og som kun vil være gældende
indtil en bedre arbejdshypotese kan afløse den.
Alle beviser viser sig altid at være relative. De er ikke forkerte, men de udgør ikke hele sandheden. Det viser sig altid, at der kommer flere oplysninger, som viser, at beviset kun var et brudstykke af sandheden.
|
