Men hvis man i stedet betragter naturvidenskaben som en filosofi, så påstår materialismen, at hele Universet er en gigantisk maskine. Denne kosmiske maskine har helt tilfældigt skabt sig selv ud af ingenting. Det er tankevækkende, at intet menneske nogensinde oplever maskiner, der pludselig skaber sig selv ud af ingenting. Ingen har oplevet, at der på skrivebordet pludselig står en computer, som ud af den blå luft har skabt sig selv.

Men denne kosmiske maskine fungerer angiveligt efter mekanikkens love. Bestanddelene består af en stoflig grundmasse – det vil sige partikler, som på et eller andet niveau er udelelige. Denne partikel er altså så lille, at det ikke længere er muligt at opdele den i mindre partikler.

Før i tiden påstod naturvidenskaben, at det var atomerne, der var disse små, udelelige byggestene. Men nu har man erkendt, at man tog fejl, for atomer består af endnu mindre partikler. Atomer er ikke udelelige, for der er som bekendt en atomkerne, og udenom den cirkulerer elektronerne. Er det så atomkernen, der er den mindste partikel? Nej – det har vist sig, at den også består af mindre partikler – nemlig protoner, neutroner etc. I udviklingens løb har naturvidenskaben igen og igen flyttet denne “udelelige” partikel længere og længere ned i niveau. Spørgsmålet er stadig, hvor denne deling slutter – hvis den slutter?

Den “udelelige” partikel blev mindre og mindre indtil et af naturvidenskabens måske største navne, fysikeren Albert Einstein, med sin berømte formel viste, at der i praksis ikke findes en mindste udelelig partikel. Alle partikler består af energi, der er låst fast i et bestemt mønster. Og energien kan frigøres, sådan at stoffet forsvinder som noget stofligt.

Det er én af de mange mulige konklusioner, der findes i Albert Einsteins berømte ligning E=mxc2. Den viser en sammenhæng mellem masse og energi, og dermed fortæller den, at masse kan omsættes til energi, og derved holder den op med at eksistere som en fast stoflig masse. Det sparkede stolen væk under materialismen, for det er svært at være materialist, hvis stof ikke eksisterer. Pludselig stod Vestens atomfysikere der, hvor Østens mystikere har stået i årtusinder. Fysikerne måtte erkende, at denne verdens fasthed eller stoflighed reelt er en illusion.