Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

KARMA
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-KARMA-Annie-Besant-Åndsvidenskab

KARMA (5 af 17)


En detaljeret beskrivelse af karmas principper og indflydelse – individuelt og kollektivt. Bogen er et redskab for mennesker, der ønsker aktivt at arbejde med deres karmiske situation.

KARMA (5 af 17)

Detaljerne i skabelse af karma

 

Grundlæggende er det nødvendigt at acceptere, at det er menneskets sjæl, der skaber karma. Sjælen er et væsen under udvikling − en levende individualitet, der vokser i visdom og sjælelig udvikling efterhånden som den vandrer fremad på sin bane i den æoniske[1] evolution. Det er også nødvendigt at acceptere, at højere og lavere manas dybest set er identiske. I studiet skelnes der imellem højere og lavere manas og højere og lavere kama for at skabe forståelse, men det eneste, der adskiller dem, er deres forskellige funktioner. Dybest set er de ikke forskellige af natur. Højere manas kaldes også kausalplanet (årsagsplanet), og højere manas er sjælens eget plan. Her findes de akashiske optegnelser, der udgør de karmiske årsager. Og her har sjælen fuld bevidsthed om sin egen fortid. Sjælens verden er ideernes plan og højere manas repræsenterer højere eller abstrakt tænkning. Lavere manas repræsenterer menneskets konkrete tænkning. Når sjælen undfanger en ide på kausalplanet (højere manas), giver den ideen konkret udtryk i lavere manas − det lavere mentalplan − ved at danne mentale billeder af planets stof. De akashiske optegnelser findes her som spejlbilleder af kausalplanets Akasha.

For gennemsnitsmenneskets vedkommende er lavere manas (de konkrete tanker) som regel nært forbundet med følelseslivet (kama), og dermed med astralplanet, idet de fleste tanker aktiveres af følelseslivet. Denne blanding af tanker og følelser kaldes kama-manas. Tankerne bliver således tilsløret af astralt stof − de indhylles i kama − og tankerne farves af begærnaturen. Tanken er derfor i høj grad blændet af det astrale stof, som tilslører den. Tanken er således kun udtryk for en begrænset del af hele menneskets manasiske bevidsthed, og denne del består − for de fleste menneskers vedkommende − kun af et afgrænset udvalg af de mest markante erfaringer fra den aktuelle inkarnation, som i øjeblikket er under udvikling.

De fleste mennesker ser udelukkende livets hensigt fra et praktisk synspunkt, og for dem repræsenterer impulserne fra lavere manas ”samvittighedens stemme”, som på en tåget og ubestemmelig måde respekteres som noget overnaturligt … som ”Guds stemme”. Men som studerende er det vigtigt at fastholde, at lavere manas blot er en del af højere manas, ligesom solstrålen blot er en del af Solen, som er årsagen til strålen. Højere manas – menneskets indre sol − skinner altid fra kausalplanets himmel. Strålen – lavere manas − gennemtrænger astralplanet − men hvis de betragtes som to (undtagen af pædagogiske grunde som i dette tilfælde), kan der nemt opstå begrebsforvirring.

Sjælen er således et væsen, der udvikler sig og vokser − og kapaciteten øges. En inkarnation kan sammenlignes med en hånd, der stikkes ned i vandet for at gribe en genstand, og når hånden trækkes tilbage, fastholdes genstanden. Sjælens vækst afhænger af værdien af de genstande, der hentes op fra vandet. Betydningen af sjælens arbejde vil − når det inkarnerede menneske efter den fysiske død trækkes tilbage − afhænge af de erfaringer, der blev indhøstet og menneskets efterfølgende bearbejdning af livets hændelser på astralplanet. Det svarer til en landmand, der går ud på marken en tidlig morgen og slider og slæber i regn og i solskin, i hede og i kulde og først vender hjem om aftenen efter endt arbejdsdag. Men landmanden er samtidig markens ejer, og hele resultatet af dagens slid og slæb kommer ham selv til gode. Enhver personlighed er en del af den relativt evige og individuelle sjæl. Personligheden er i en periode sjælens aktive repræsentant i den lavere verden, og personligheden må nødvendigvis være mere eller mindre udviklet afhængig af sjælens samlede udviklingstrin. Har man forstået dette princip rigtigt, vil følelsen af at personligheden behandles uretfærdigt, fordi den påtager sig den medfødte karma, forsvinde (en misforståelse, man til tider møder hos nye åndsvidenskabeligt studerende). For det er indlysende, at det er sjælen, der skabte karma, og det er også sjælen, der høster karma. Landmanden, der såede sæden, skal også høste den. Det arbejdstøj, han var iført, da han såede, blev ganske vist slidt i perioden, der gik fra såningen til høsten, og derfor er det nødvendigt at høste i nyt arbejdstøj − men det er stadig ”landmanden”, der både sår og høster. Og hvis han sår for lidt eller for dårlig udsæd, da vil udbyttet fra høsten blive derefter.

På de tidligere stadier vil sjælens vækst gå langsomt fremad[2], for personligheden vil vakle planløst rundt drevet af sine begær, for det giver konstant efter for de forskellige fristelser på det fysiske plan. De mentale billeder, som skabes, vil derfor hovedsagelig være motiveret af lidenskab og begær, og derfor vil de astro-mentale billeder være mere spontane og kortvarige end stærke og længerevarende. De astro-mentale billeders holdbarhed vil afhænge af i hvilken grad de manasiske elementer bidrager til sammensætningen af det mentale billede. Koncentreret og fokuseret tænkning vil danne mentale billeder med klare omrids og dermed også astro-mentale billeder, der er stærke og solide. Og livet vil blive levet målrettet. Der vil blive dannet et ideal, som tanken igen og igen vender tilbage til og evaluerer. Dette mentale billede får efterhånden en afgørende indflydelse på det mentale liv, og sjælens kræfter vil i det store og hele blive styret af det.

Men hvordan bidrager det mentale billede til at danne menneskets karma? I løbet af et fysisk liv danner mennesket utallige mentale billeder. Nogle er stærke og klare, og de tilføres løbende ny kraft på grund af gentagelse af de samme mentale impulser. Andre er svage og ubestemte. Nogle er dårligt nok formet, før tanken igen skifter retning. Og når døden indtræder, er sjælen omgivet af alle disse mentale billeder, der er vidt forskellige både hvad angår karakter, styrke og målrettethed. Nogle er udtryk for åndelig stræben − af længsel efter at tjene et højere ideal og af en sult efter viden og forståelse. Der er billeder, som er dannet i de øjeblikke, da sjælen aflagde oprigtige løfter om at dedikere sig til det højere liv. Andre er rent intellektuelle − klare, funklende tankebilleder, som er resultatet af dybe studier. Atter andre er udtryk for en stemningsfyldt og lidenskabelig natur − de udstråler kærlighed, medfølelse, ømhed, hengivenhed, vrede, ærgerrighed, stolthed og begær. Og endelig er der billeder, der er skabt af lidenskaber, hvor tanken blev styret af grådighed, alkoholisme eller upassende seksualitet. Enhver sjæl har sin egen bevidsthed, der er fyldt af disse mentale billeder, som er resultatet af sjælens tankeliv. Enhver tanke − selv den mest flygtige − har efterladt et spor. De astro-mentale billeder kan i mange tilfælde for længst være forsvundet. Nogle har måske kun haft styrke nok til at leve nogle få timer − men de mentale billeder er sjælens faste eje. Ikke ét eneste tankebillede mangler. Når sjælen går gennem dødens port til den astrale verden tager den alle mentale billeder med sig.

Kama-loka – astralplanets lavere region − er begærets sted. Det er delt i flere ”lag” eller underplaner. Straks efter døden ankommer sjælen med et begærlegeme (kama rupa), der repræsenterer hele følelseslivet fra den fysiske tilværelse. Alle de mentale billeder, der er dannet af kama-manas, og som derfor er af en grov og lav type, er kraftfulde i de laveste regioner af den astrale verden. En svag og uudviklet sjæl vil fordybe sig i disse billeder og bearbejde dem, og på denne måde vil sjælen forberede sig til en gentagelse af de samme følelser i det næste fysiske liv. Et menneske, der har fordybet sig for eksempel i obskøne seksuelle tanker, og som har dannet denne type mentale billeder, vil ikke alene blive tiltrukket af de steder på Jorden, der står i forbindelse med seksuel tilfredsstillelse. De seksuelle tanker vil løbende blive gentaget som handlinger i tanken, og der vil på denne måde blive skabt stærkere og stærkere impulser, som i fremtiden vil opildne til lignende handlinger på det fysiske plan.

Det forholder sig på samme måde med andre mentale billeder, der tilhører andre regioner af kama-loka, men som også er dannet af stof, der hører til begærnaturen. Efterhånden som sjælen løfter sig fra de lavere til de højere regioner, mister de mentale billeder, der er dannet af de lavere regioners stof, sin kraft. De bliver latente i bevidstheden − eller de bliver ”berøvet stof”, som H.P. Blavatsky plejede at kalde det. Dermed mente hun, at mentale billeder er i stand til at eksistere uden stoflig manifestation. Det kama-rupiske legeme renses for sine grove elementer, efterhånden som den lavere personlighed bevæger sig opad − eller indad − mod den mentale verden. Ethvert afkastet legeme − eller enhver ”skal” − vil gå i opløsning, når tiden er inde, indtil mennesket endelig er fuldstændig befriet for alle astrale stofformer. Når sjælen reinkarnerer og vender tilbage for at fødes til et nyt fysisk liv, vækkes disse latente billeder til nyt liv. De vil igen tiltrække astralt stof af tilsvarende type, og dermed bliver det muligt for billederne igen at antage form på astralplanet. De indbygges i det astrallegeme, der nu dannes til den nye inkarnation, og udgør potentielle begær og tilbøjeligheder til sindsbevægelser af lavere art.

Det skal bemærkes, at mange af de mentale billeder, der omgiver den sjæl, som ankommer til astralplanet efter den fysiske død, er en kilde til en hel del uro i de tidligere stadier af livet efter døden. Eksempelvis kan religiøs overtro, der kommer til udtryk som mentale billeder af rædselsscener, som ikke findes på astralplanet, gøre stor skade.[3]

Alle mentale billeder, der er dannet af lidenskaber og begær, er underkastet den proces, der her er beskrevet. Og når sjælen vender tilbage til et nyt fysisk liv, viser de sig som tilbøjeligheder, således som det er beskrevet i Astralplanet:

 

”Lipikaerne, de store karmiske guddomme i Kosmos, vejer − så at sige − enhver personligheds handlinger, når den endelige adskillelse af principperne finder sted i kama-loka, og de giver formen, i hvilken linga sharira[4] dannes ved menneskets næste fysiske fødsel, således, at den bliver et nøjagtigt afpasset udtryk for dets karma.”[5]

 

_________________________________

[1] Æon stammer fra det græske ”aiōn”, der betyder ”evighed”. I generelt sprogbrug er æon et meget langt tidsrum − en evighed.

[2] Annie Besant: The Birth and Evolution of the Soul.

[3] C.W. Leadbeater: The Astral Plane, p, 24-25

[4] Linga Sharira er identisk med æterlegemet.

[5] C.W. Leadbeater: The Astral Plane, p. 51

_________________________________

Artikel-KARMA-Annie-Besant-Åndsvidenskab-Esoterisk-visdom
Download-fil: KARMA - Annie Besant


Artikel-KARMA-Annie-Besant-Åndsvidenskab-Esoterisk-visdom
Læsefil med vendbare sider: KARMA