Egyptisk omskæring

- og Bibelens slægtsregistre

Det indgik i billedet af Moses' egyptiske baggrund, at kun en person, der var egypter og da med umiddelbar kendskab til omskæring, kunne med sandsynlighed have fundet på at foranstalte omskærelse af et helt folk, hvilket Moses ifølge Bibelen gjorde hos israelitterne. Og ifølge rabbinerskrifterne havde folket - undtagen levitterne - under dets fire generationers ophold i Egypten ikke praktiseret omskæring.

Omskæring fandtes hos indviede personer i flere lande i Mellemøsten. Bibelen lader forstå, at den skik blev udført hos de første patriarker Abraham, Isak og Jakob. I "1. Mosebog" (17,11) kendes omskæring som et 'tegn', hebraisk oth, for Pagten.

Men som ritualtradition kendtes omskæring kun udbredt hos egyptere og sjældent praktiseret hos andre folkeslag - undtagen i Armenien, en egyptisk koloni ifølge "historieskrivningens fader", grækeren Herodot (485-425 f.Kr.). Et af Egyptens ældste hieroglyftegn, 3.200 år f.Kr., forstiller en omskåret fallos. Stadigvæk omskærer (også) kristne egyptere, koptere, deres drenge. Omskæring skulle egypterne udføre med stenkniv; også den del af det således ældgamle ritual lod Moses indføre hos israelitterne.

En række forskere har påpeget det bemærkelsesværdige faktum, at der findes usædvanlig mange egyptiske personnavne hos flere generationer af medlemmer i den ene af de i traditionen 12 israelitiske stammer eller hovedgrupper - levitterne. Yderligere ses det egyptiske præg hos levitterne ved, at de var israelitternes præster, på samme måde som egypterne havde præster. For hebræerne/israelitterne havde ikke tidligere haft præster - foruden som netop nævnt at levitterne var de eneste i israelitternes brogede gruppe, der før udvandringen havde fulgt den egyptiske skik med omskæring:

- Flertallet af disse levitter, måske alle, synes da at være egyptere og/eller født i egyptisk-hebræiske blandingsægteskaber. De deltog i udvandringen ligeså velkomment som øvrige fremmede folkeslag. En analyse i "Nature" (385, Jan. 1997, s. 32) påviser genetisk forskel mellem levitiske og øvrige jødiske efterkommere overalt i verden.

I Bibelens overleverede version nævnes omhyggeligt(?) intet om nogen egyptisk deltagelse i udvandringen fra Egypten, selv om egyptere uundgåeligt har deltaget, ligesom gruppen af "proselytter".

Rabbinerskrifterne oplyser, at levitterne især boede ved Egyptens hovedstad, dvs. adskilt fra de øvrige gruppers opholdssted, hvilket også kunne tyde på, at mange var egyptere. Efter israelitternes invasion i Kanaan måtte levitterne ikke som de øvrige deltagere få tildelt land her - det var beregnet alene for de hebræiske stammer.

At især mange levitter bar egyptiske navne, og at de var stærkere præget af egyptisk religion og ritus, må også ses i relation til, at Moses' navn ikke var et hebraisk, men et decideret egyptisk navn. Derfor er det kun logisk, at også Moses med sin egyptiske baggrund og sit egyptiske navn senere blev klassificeret som levit.

Som resultat af bibelredaktionerne har alle fire udgaver af levitternes slægtsregister i Bibelen opregnet fire generationer i Egypten. Det ses i "2. og 3. Mosebog" samt to gange i "1. Krønikebog". Vanligt for registrene bringes kun de førstefødte: Men atypisk og kunstigt er Moses som en - i Bibelens nuværende regi - ikke-førstefødt indsat i disse lister alligevel; mens det lige så mærkværdigt er glemt at indføje Moses, Ahron og Miriam i den seneste optegnelse af registreringen - i "1. Krønikebog".

_________________________________

• Moses' ikke-reelle søskendeforhold fremgår af selve bibelteksten.
• Ahron havde ikke samme forfædre som Moses, og betegnes ældre end Moses, skønt Moses fremstår som en førstefødt - og var derfor ikke hans bror. Hebræerbørnene dræbtes, men ikke Ahron, hvis navn er egyptisk.
• Ahron fremstilles som "store-bror"; det var titlen for ypperstepræster.
• Miriams navn er også egyptisk. Hun beskrives i Bibelen som ældre end Moses, der dog som førstefødt ikke var Miriams bror.

_________________________________