Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-De-Fortrængte-Optegnelser-Ove-von-Spaeth-Egyptologi

DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER (20 af 70)


Ove von Spaeth afslører et omvæltende attentat på Moses, og dokumenterer, at hans liv og position var overraskende anderledes end hidtil antaget.

DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER (20 af 70)

8. KAPITEL

Forskning hæmmet af

kunstigt Moses-billede

 

Myters historiske oplysninger genopdages

Da de første forskningsresultater for 150 år siden forelå om Bibelens indhold som eventuelle lån fra andre kulturer, var der stor forsigtighed med at anvende dem officielt. Selv i et veloplyst vesteuropæisk land som Danmark er folk helt ind i begyndelsen af 1900-tallet dømt og straffet efter blasfemiparagraffen for at hævde, at Bibelen især bygger på myter.

Men i Bibelen, i rabbinerskrifterne og hos oldtidsforfatterne er de mange indicier for Moses som egypter af kongelig fødsel mere end overbevisende - især i samlet præsentation. Problemet har hidtil været at få disse spor anskuet i en sådan større helhed.

Her har det været overset, at der for det bestemte ceremoniel ved floden, hvor det spæde kongebarn blev taget op til kongepaladset, var tale om en regulær tradition, som blev gennemspillet i praksis i de forskellige gamle kulturlande. I mange nutidige værker har denne kongekultiske ritus' optræden i Moses-overleveringen i stedet været benævnt med en misvisende betegnelse som "vandresagn", endda efter en udbredt undren over at denne episodes indhold også gentog sig i forbindelse med historiske kongesønner i andre lande.

Dette optrins mest kendte form, som det netop findes i Bibelen, har været gransket sprogligt, historisk, mytologisk, teologisk etc. Således er historievidenskab et område, der ikke direkte giver indsigt i mytologisk forskning, som på sin side savner grundigt kendskab til sammenhæng med oldtidens astronomi og kosmologiske syn; - ligesom sprogforskere ikke almindeligvis har tilstrækkelig dyb professionel indsigt i arkæologi, og arkæologer ikke primært er religionsforskere. Tilmed har der ofte været mistænksomhed og modstand mod decideret tværvidenskabelige og fagligt mindre ensidige undersøgelser.

Alligevel var enkelte forskere i stand til på tværs af faggrænser at pege på Moses' oprindelige baggrund. Bemærkelsesværdigt er et udsagn her fra en international autoritet, tyskeren Eduard Meyer (1835-1930), en af de yderst få inden for historievidenskaben, der har specialiseret sig i egyptologi. Allerede dengang, skønt forskningen havde færre data, kunne han fremlægge en kvalificeret afhandling i "Sitzungsberichte der Königlich preussischen Akademie der Wissenschaften", i Berlin 1905 (Band 31, s. 640-652), med bl.a. denne sammenhæng:

"… Sandsynligvis var Moses oprindelig søn af herskerens datter, der nu fremstilles som hans fostermor, og han var sandsynligvis fremstillet som værende af guddommelig oprindelse …".

Eduard Meyer behandlede herefter yderligere i sit værk "Die Israeliten und ihre Nachbarstämme" (Halle 1906, s. 46f) sin begrundede tvivl om Bibelens version med dennes indtryk af Moses som både hebræisk dreng og egyptisk prins; og han påpegede igen, at Moses efter al sandsynlighed var den egyptiske kongedatters barn.

Den tyske teologiforsker Hugo Gressmann i Berlin, og siden Chicago, var ekspert i sammenlignende religionshistorie og traditionshistorisk forskning. Han fremdrog ligeledes dette forhold i sin afhandling "Mose und seine Zeit" (Göttingen 1913) og tillagde det stor plausibilitet.

Flere år forinden havde beretningen om Moses fascineret pionergruppen af psykoanalytikere; de anlagde især en antropologisk synsvinkel. Og ud over sit grundlæggende arbejde for psykoanalysen - beskæftigede Sigmund Freud sig i lang tid med opfattelsen af Moses-skikkelsen.

Otto Rank - Freuds sekretær der også blev psykoterapeut - havde specialiseret sig i sammenlignende kulturhistorie og mytologi. Og i sin analyse af sammenlignelige overleveringer fra de gamle kulturlande påviste han, at den oprindelige version af Moses-overleveringen ubetinget omhandlede, at Faraos Datter havde født Moses.

Dette fremtræder i Otto Rank's afhandling "Die Mythus von der Geburt des Helden", udgivet i den af Sigmund Freud redigerede bogserie Schriften zur angewandten Seelenkunde (Heft 5, Leipzig 1909).

Yderligere var deres kollega Wilhelm Wundt i sin "Völkerpsychologie", (Band 2,3, Leipzig 1909) inde på samme konklusion.

Artikel-De-fortængte-Optegnelser-Ove-von-Spaeth-Egyptologi
Download-fil: DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER - Ove von Spaeth


Artikel-De-fortængte-Optegnelser-Ove-von-Spaeth-Egyptologi
Læsefil med vendbare sider: DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER