Hieros-gamos traditionen

I egyptisk kongeinstitution var kongen en gud i jordisk skikkelse, selve hans krop var et vehikel beboet af det guddommelige element. Guden var konge - og kongen gud, en ophøjet, af dualistisk natur.

Den særlige kongebarns-undfangelse med "guden som far" var et ritual, der var baseret på ideen om, at der fra den mægtige Amon-Re's gudeægteskab (teogami) med en jordisk kvinde nedstammede en søn, som alene var den retmæssige tronarving. Det var en ældgammel opfattelse, selv inden for Egyptens historie.

Det foreløbig ældste tekstfund herom, "Papyrus Westcar", angiver den guddommelige herkomst for de tre første konger i 5. dynasti fra cirka 2500 f.Kr., hvor kongen får "gudsblodet" i årerne ved kongens mors forbindelse med guden. Ritualet - der bl.a. omfattede hieros gamos udført i forbindelse med et særligt mysteriespil - findes omtalt som kultus hos Hatshepsuts nærmeste kongelige forfædre i tiden efter 1585 f.Kr. ved begyndelsen af det 18. dynasti.

Denne religiøst-kongelige institution var blevet grundlagt i Theben, der var guden Amons hovedsæde og hjemby, og var især i funktion på den tid, da Theben var hovedstad for faraonerne.

Nogle forskere afviser disse riter uden at sætte dem i relation til, at de fandtes i hele Mellemøsten. Herodot beretter, at i Amons tempel i Theben var der et specielt rum, der udelukkende var forbeholdt "gudens friller" (lignende tempelkvinder var senere hos grækerne kendt som "palakider" og hos romerne som "vestalindejomfruer").

Egypterne kaldte denne stab af præstinder for "gudens harem". I 1300-tallet f.Kr. opførte Amenhotep III den ældste del af det store tempel i Luxor (sydligste del af Theben), hvor der endnu - nær alteret og det allerhelligste - findes et specielt rum dekoreret med billeder af hieros gamos' kulthandling. Her kunne akten eventuelt være udført.

Om forløbet i gudens ægteskabshandling med sin jordiske gemalinde kendes to ret ens beretninger i billed- og tekstinskriptioner. De findes i Hatshepsuts tempel i Deir el-Bahari ved Theben samt i Amenhotep III's tempel i Luxor. På sidstnævnte sted vises bl.a. Amons besøg hos Mutemwia, der var gift med Hatshepsuts oldebarn, Tuthmosis IV, og var den 11. "gudens-hustru" siden dronning Ahotep - hun som var stammoderen til hele 18. dynasti. Mutemwia grundlagde her sit moderskab til sønnen Amenhotep III.

Dette mysteriespil, hvor guden Thoth havde en betydelig rolle også som formidler, udspillede sig således:

1. I Thebens gudeforsamling proklameres Amon som gudernes konge at tilvejebringe en ny konge med udspring hos Amon selv. Amon fremsiger sin tale. Gudeforsamlingen svarer.
2. Gudernes konge rådslår med sin vesir, guden Thoth, om den udvalgte jordiske kvindes person. Amon taler. Thoth svarer.
3. Amons introduktion gennem Thoth til "gudens-hustru". - Amon er i skikkelse af kvindens jordiske mand.
4. Det guddommelige ægteskab - og Amons samtaler med "gudens-hustru" om kongedømmet, som vil blomstre ved dette ægteskab eller som den arv, der vil komme fra hende.

Alene den skikkelse, som kongen her optræder i, hvor han udgiver sig for guden, viser, at der er tale om et decideret mysteriespil. Alle medvirkende guder blev ligeledes spillet af deltagerne. Luxor-templets afbildninger i det omtalte særlige kultrum viser en offerhandling udført af kongen, samt scener med offerdans. Her vises "gudens-hustru" Mutemwia, der deltager i begge disse kulthandlinger.

Mange af disse billeder er minutiøst kopierede fra Hatshepsuts hundrede år ældre tempel i Deir el-Bahari. Dog, de mest hemmelige dele af ritualhandlingerne, f.eks. kulminationen af hieros gamos ved undfangelsen, tilhører mysteriernes top secrets og er følgelig ikke afbildet. Det samme gælder hele den vigtige indledning af seancen med det såkaldte "hellige måltid" - der vises intet heraf, og ej heller nævnes de hemmeligste anråbelser og magiske formler. Men fra kultiske forhold gengivet andre steder kendes en del til proceduren.

Overalt mente man, at en gud kunne manifestere sig ved røgelse, røg - og i offerrøgens søjleagtige forbindelse til himlen. Rabbinerskrifterne omtaler, at "Kains nedadvendte offerrøg" var tegn på, at Gud ikke ville modtage hans brændoffer. Roden i det hebraiske ord qatar, der indgår i ord for røgelse og offerrøg, betyder 'stige op som røg' - jf. også hebraisk 'ola, oprindelig 'brændoffer', er fra 'ala, 'stige op'.

Bibelen omtaler, at Sinai-bjerget røg som en brændeovn, da Jahweh steg ned på det; samt at Jahweh viste sig i en skysøjle.

Det hebraiske udtryk ruach, 'vind, blæst', indebærer oprindelig også betydningen 'ånd'. I den katolske kirke senere hen er brugen af den sakramentale røgelse videreført. Lignende findes i shaman-kulter i Tibet og Mongoliet; og hos indianerne, hvor røg kan bringe forbindelse til den højeste gud, Den Store Ånd. - Overalt i den gamle verden var de mægtigste guder desuden tilknyttet himmellegemerne og stjernerne. F.eks. omtales i "2. Kongebog" (23,5), at det var praksis for Judas konger at bringe:

"… røgofre til Ba'al og Solen og Månen og til Dyrekredsens stjernebilleder og til hele himlens hær (stjernerne) …".

Forbindelsen var røgen, der som en søjle nåede himlen. Egypterne mente, at ofring af røgelse kunne "levendegøre" gudebilleder, guden blev så at sige rituelt ført ind i sit billede. I Hatshepsuts tempel er den guddommelige akt med Hatshepsuts mor, Ahmosis, ved undfangelsesøjeblikket beskrevet med poetisk sanselighed; her omtales puntisk (etiopisk) røgelses formidling af gudens nærvær:

"… Så kom den strålende gud, selveste Amon,

overherren af Theben da han fremtrådte

i form af hendes ægtemand og majestæt

kongen over De To Landes (dvs. Egyptens) troner

de fandt hende hvilende i sit palads' indre herlighed

Hun opvaktes af gudens duft

og smilede glad foran den ophøjedes ansigt

opflammet af kærlighed hastede han hen mod hende

han havde tabt sit hjerte til hende

Han tillod hende at betragte ham

i sin virkelige gudeskikkelse

da han var kommet tættest ind til hende

glædede hun sig ved at se hans fuldkommenheds styrke

Hans kærlighed gennemtrængte alle hendes kropsdele

paladset var opfyldtmed gudens sødmefulde dufte

alle fra røgelsens land Punt

Den majestætiske gud

gjorde hende alt hvad han ønskede

hun sansede den forenede glæde

og kyssede ham …".

Denne form for indvielsestradition tangerer en esoterisk eller spirituel dobbelttydning. I Bibelens "Salomons Højsang" findes lignende forfinet erotisk poesi, der flere steder hentyder til Verdens-aksen (Verdenstræet) og omtaler kærligheden som "Jah's (Jahweh's) ildflamme".

Altsammen viser tekstens dobbelttydighed som både prosa og en mysteriebeskrivelse for det, der med et senere udtryk kendes som unio mystica, 'mystisk forening med Gud'. En sådan form genfindes f.eks. også siden i persiske mystikeres kærlighedsdigte.

Også en udløber af mysterier, der var den religiøse baggrund for hieros gamos, kendes stadig i Indien inden for en speciel yogaform, tantra, med rødder tilbage i vediske skrifter fra 1500 f.Kr. Mens den anden side af traditionen omtales f.eks. hos førnævnte Ramakrishnas mor, nemlig både hensigten: at føde et "spirituelt barn" som et rigtigt barn (der hermed blev den spirituelle personlighed Ramakrishna) - og alternativt: at føde et "indre spirituelt barn", en åndelig udvikling for at kunne "vokse inde i sig selv". Dvs. svarende til, hvad der foregik i de senere egyptisk-græske (gnostiske) mysteriers "brylluppet i himlen" og fødslen af "logos-sønnen".