Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-De-Fortrængte-Optegnelser-Ove-von-Spaeth-Egyptologi

DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER (33 af 70)


Ove von Spaeth afslører et omvæltende attentat på Moses, og dokumenterer, at hans liv og position var overraskende anderledes end hidtil antaget.

DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER (33 af 70)

Varslet i faraos drøm mistede pointen

- og afslører forkortelser i Bibelen

 

Ud over disse tre fremtrædende rådgivere fandtes der en større stab af sådanne astrologer, magikere og varseltagere tilknyttet både hoffet og de større templer i Egypten. Når der var tale om specialstudier såsom stjernevarsler eller andre varsler, måtte faraos eksperter tage sig af tydningen.

Ligeledes ved drømmetydning, da faraonerne ikke nødvendigvis havde naturtalent for at tyde deres egne drømmevarsler. Da dette fænomen imidlertid var mere direkte og personligt forbundet med faraoinstitutionen i sig selv - idet det skulle fremstå, som det var guden, der i faraos drøm åbenbarede sig og talte direkte til ham - proklamerede farao selv udlægningen af drømmen. Hans rådgivere havde naturligvis forinden gransket den og givet farao svaret.

Også senere i Egyptens historie, dvs. efter det 18. og 19. dynasti, fremgår det mere åbenlyst i kilderne, at faraos drømme behandledes af drømmetydere. De havde som hjælp endda "håndbøger", papyri med anvisninger for drømmes tydning. I forbindelse med udøvelse af hele denne praksis ved faraos hof oplyser rabbinerskrifterne "Midrash" (Fol. 51) og "Yashar" (S. 1157), at forud for Moses' fødsel havde farao haft en drøm, hvor han oplevede:

"… En gammel mand stod frem foran faraos trone og viste ham en vægt med alle Egyptens fyrster, stormænd og dignitarer i den ene vægtskål, mens der i den anden vægtskål var anbragt et diende barn, der opvejede alle i den første vægtskål …".

Balaam, der som nævnt havde flere talenter, tydede stjernevarsler for farao, og tydede - ifølge rabbinerskrifterne - i dette tilfælde også faraos drøm. Her sagde Balaam om denne drøm ikke bestemt, at det var et hebræisk barn, men at:

"… barnet fremtræder blandt hebræerne …" - og tilføjede, at - "… en stor fare vil true hele Egypten og farao og hans mægtigste …".

Ved at anskue disse spådomme, varsler og drømmetydninger på baggrund af de egyptiske forhold for 3.500 år siden, fremstår de citerede udtalelser som langt mere logiske, end de måske umiddelbart i nutiden vil give indtryk af. Først og fremmest ville drømmens billede, "et diende barn", når som her denne drøm blev drømt af landets konge og guddommelige hersker, være ensbetydende med, at der var tale om et bestemt barn, "et gudebarn", nemlig Horusbarnet, der ofte i templerne var afbildet netop således i en diende situation.

Et kongebarn, der senere skulle være den nye konge, symboliseredes altid ved Horusbarnet; ligesom barnets mor i den situation tilsvarende symboliseredes ved Horusbarnets mor, gudinden Isis.

For på lignende måde at understrege sin fuldgyldige kongelige afstamning havde Hatshepsut på sit tempels billeder ladet sig fremstille kosmologisk ved at die den hellige himmelko Hathor, hvorfra mælken ifølge myten strømmede ud på himlen som nesau, dvs. 'Mælkevejen'. Navnet for gudinden Hathor (Himmelkoen) betyder 'Horus hus' - denne gudinde kendtes som blot en anden udgave af Isis.

Rabbinerskrifternes Moses-beretning gengiver i virkeligheden dele af en oprindelig beretning med tydningen af faraos drøm, ifølge hvilken Moses var et kongebarn. Men under jødernes eksil i Babylon (598-535 f.Kr.), 900 år efter Moses, var den fulde forståelse af baggrunden for beretningen gået tabt. Dette kan have medvirket til at redde denne tekst i rabbinerskrifterne fra at blive ændret, hvilket kunne være sket i andre tilfælde for at nedtone Moses' kongelige egyptiske herkomst, hvis denne fandtes for "upassende" under de senere tiders religionspolitik.

Balaams fortolkning af drømmevarslet findes i rabbinernes senere gengivelse på hebraisk. Hans udsagn, at "… barnet vil fremtræde blandt hebræerne …", må sættes i relation til, at på egyptisk kunne både 'en fremmed der kom nordfra, fra Palæstina-området', 'en omstrejfer' og 'en fjende' betegnes med nøjagtig samme ord: det omdiskuterede udtryk (h)apiru eller eberu - og i hebraisk version ibri, der netop betyder 'hebræer'.

Tidligste tekstfund med dette ord i Egypten er præcis fra Tuthmosis III's - og dermed Moses' - tid. I Bibelen omtales andre hebræere med dette udtryk, men de brugte det (næsten) ikke blandt sig selv. Hvorvidt barnet var egyptisk eller hebræisk, har i virkeligheden drejet sig om, at det ikke var tydeligt, om han var "ven eller fjende". Denne profeti om Moses, konstrueret eller ej, viste sig at gå i fuld opfyldelse.

Men dette egyptiske varselsprog kunne ikke gengives eksakt senere hen ved oversættelsen til hebraisk. Og da ordet apiru, 'hebræer' (der jo var kommet som omrejsende fremmede nordfra) på egyptisk bl.a. kan betyde "fjende", måtte varslets obligatoriske ordspil i den oprindelige egyptiske beretning uhjælpeligt gå tabt.

Når den nuværende bibeltekst giver det indtryk, at Moses var et hebræisk barn, er dette i modstrid med de ældste rabbinerskrifters beretning om faraos drøm forud for Moses' fødsel. Når de skrifters omtale af faraos drøm beretter om en vægt, har det som baggrund, at en af de mest kendte egyptiske afbildninger af vægte var den vægt, som guden Thoth i dødsriget afvejede de afdøde menneskers gerninger på. Vægtbilledet var således forbundet med skæbnen og døden, og det var udbredt i hele den gamle verden, at "skæbne" både blev forstået som "livsforløb" og som forbundet med "død".

Dette princip demonstreres også i Bibelens senere beretning om Daniels tolkning af varslet for babylonierkongen: "… Du er vejet og fundet for let …", hvor, med et lignende sprogligt billede med vægt/balance/afvejning, "skæbnen" blev forudsagt for også denne konges land. At vægten i faraos drøm vejede "et barn", har dermed varslet: at "den nye konge", Moses, egyptisk for 'barn', sattes i forbindelse med en fremtidig voldsom ubalance i landet.

Beretningen i rabbinerskrifterne om tydning af faraos drøm har tydeligt spillet på den ordmæssige gengivelse i drømmens billede af "barnet i vægtskålen, der opvejede Egyptens hierarki" - netop ikke i ordets eller navnets senere udgaver, græsk Moses eller hebraisk Moshe - men det oprindelige egyptiske mesis, fordi det som nævnt betyder 'barn'.

Som for at undgå fokus på den kendsgerning, at navnet Moses i virkeligheden var egyptisk, blev der i den senere reviderede bibeltekst gjort noget ud af at "vride" Moses' navn til at være et hebraisk udtryk, moshe, som "at trække ud (af vandet)", hvilket som nævnt ikke har det mindste at gøre med egyptisk mosis (mesis), 'barn'.

Men herved bortfaldt den pointe, der i episoden omhyggeligt lægges op til - nemlig at ved drømmens varsel om "barnet, der skulle ryste Egypten", kunne det barn i dette tilfælde navnemæssigt på egyptisk identificeres direkte med Moses. Og drømmen skulle derved forstås - som det siden hændte - at det ville blive selve "Moses, der skulle ryste Egypten".

Med andre ord, idet det omtalte varsel tabte pointen afsløres derved, at der er foretaget redigeringer i Bibelens oprindelige beretning, som disse rabbinerskrifter her kommenterer.

Artikel-De-fortængte-Optegnelser-Ove-von-Spaeth-Egyptologi
Download-fil: DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER - Ove von Spaeth


Artikel-De-fortængte-Optegnelser-Ove-von-Spaeth-Egyptologi
Læsefil med vendbare sider: DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER