Horusmyte-spil med Moses

som kongebarn på Nilen

For bedre at kunne trænge ind i, hvad der egentlig skete ved denne særlige begivenhed, hvor Moses blev modtaget fra Nilen af prinsessen, må nogle veldokumenterede egyptiske forhold tages i betragtning.

Religiøse optog i det gamle Egypten foregik ofte ved, at gudestatuerne blev taget ud af templerne, klædt i specielle dragter og derefter båret - ofte i kister (senere på egyptisk kaldet 'fdt-st3t, 'cista mystica') - rundt i procession med ophold undervejs på bestemte steder. Her kunne de ledsagende præster og publikum give hyldest, intonere hymner, gøre knæfald eller lægge sig udstrakt på jorden til ære for guden.

Lignende praksis i religionsudøvelsen kendtes i det gamle Babylon og siden også for de gamle romerske guder. Den er, nu 3.500 år efter, i princippet stadig i funktion i den katolske kirke, hvor helgenstatuer iføres tøj og bæres rundt ad en bestemt rute og ligeledes har særlige stationer undervejs, hvor der foretages knæfald, påkaldelse og bøn.

I stedet for brugen af gudebilleder kunne de religiøse optrin komme til udtryk ved, at bestemte personer optrådte forklædt som guder og gennemspillede gudernes part af optrinnets handling - dvs. just den praksis der kendetegner mysteriespil. I egyptiske templer og grave er der hyppigt afbildet menneskeskikkelser udklædt som guder.

En ved talrige lejligheder anvendt form for religiøse optog foregik på Nilen som sejlads med forskellige guder - ofte også her i kister sat på bådene - der derefter blev modtaget på Nilens østbred ved templet for Amon (Amon-Re) med paladset i Egyptens daværende hovedstad No: Karnak/Luxor - 680 km syd for nuv. Cairo - nærmere betegnet i byens nordlige del (Karnak); byen og stedet kaldtes senere af grækerne netop for Theben, fra græsk taibe, 'ark/kiste', i familie med egyptisk debet.

Ved de overleverede beretninger om kongebørn "sendt af guderne" ligesom Sargon, Romulus, Skjold etc. - og hermed også Moses - som fra deres særlige fartøj blev taget op af kongens datter og bragt til kongeboligen, er det givet, at disse optrin var lignende arrangerede mysteriespil. Alle de nævnte kongebørn, der havde gennemgået dette ritual, blev opdraget til at være konger - og ifølge rabbinerskrifterne og flere oldtidsforfattere har dette også været gældende for Moses.

Mange af de religiøse optog, hvor det også brugtes at transportere guder (statuer) i kister, viser et vigtigt element i egyptisk religion: - Læren om den mytologiske kongegud Osiris, der efter døden blev lagt i en sejlende kiste - ligesom rabbinerne beskrev den som "den lille ark" på Nilen. Fra denne ark skulle han så ved gudinden Isis' hjælp genopstå i skikkelse af sin og Isis' nyfødte søn Horus, et gudebarn der skulle være den nye konge. Med andre ord - nøjagtigt tilsvarende Moses.

Det hørte med til denne Horus-myte, at Horus' mor, Isis, optrådte sammen med sin tvillingesøster, gudinden Nephthys, således at Isis undfangede gudesønnen Horus, og Nephthys "fødte" ham - i overført betydning. Derfor foregik fødslen uden smerter - men hvor dobbeltheden blev forstået og gengivet således, at det i videre forløb i realiteten var Isis, der fødte ham, og endnu en søster til Isis, Hathor, der ammede ham.

Denne dobbelthed kunne i den egyptiske teologi og mysterielære forstås sådan, at barnet gennemgik en fysisk såvel som en åndelig fødsel. Samme tænkemåde genkendes hos flere af de ældste kristne sekter, f.eks. gnostikerne i Egypten (og i nyere tid f.eks. hos Rudolf Steiner), hvor også Jesus tilknyttedes denne religionsfilosofiske ide at have to mødre, en fysisk og en åndelig mor. Ligeledes omhandler Deir el-Bahari-templets mytologiske billeder bl.a. Hatshepsuts fødsel og viser hende som nyfødt, her som en dobbeltform, hvor hun figurerer som to helt ens kongebørn - hvoraf den ene personificerer hendes ka, dvs. sjæl.

Ud fra tekstmæssige overleveringer samt historisk viden om gamle egyptiske forhold er det muligt at rekonstruere selve strukturen i dette mysteriespil. Det vil fremgå, at Moses optrådte som det guddommeligt fødte Horusbarn, den nye konge, der ankom på Nilen i Osiris/Horus' ark.

Denne "beholder" var ikke nogen tilfældig sivkurv: den Hebraiske Bibel angiver udtrykkeligt, det var et papyrusflettet fartøj og samtidig "en ark", dvs. udformet som en firkantet kiste med låg, på hebraisk theba. Det tilsvarer direkte førnævnte egyptiske ord debat (debet): 'ark', 'kiste' (senere koptisk og græsk taibe). Sådanne kister, dog mest af træ, brugte egypterne til netop at opbevare gudestatuer i ved ceremonier.

Mosesbarnets ark af siv (dvs. papyrus) blev tætnet med zefeth, hebraisk for 'beg' - oprindeligt et egyptisk ord fra netop Hatshepsuts tid: sifet, et olieprodukt enten som 'beg' eller 'salveolie', især til præparation af de afdøde i kisterne. Hertil er påvist beg importeret fra Kanaan ("La Recherche", fevr. 1990). Af Bibelens forskellige ord for 'beg' vil Moses-tekstens brug af zefeth netop hænge sammen med Osiris-ritualets kiste/ark.

Fra dette specielle fartøj - den sejlende, sivflettede kiste - blev Moses følgelig modtaget af sin mor Hatshepsut, der, idet hun var Faraos Datter, udførte rollen som Horusbarnets mor, gudinden Isis.