Prinsessens badning

havde en særlig betydning

Bibelen kan give det indtryk, at faraos dekret om drukning af alle drengebørn i Nilen blev søgt undgået ved, at et barn (Moses) blev sat ud i et fartøj ud for en flodbred et sted, hvor prinsessen og hendes følge havde deres gang.

Indtrykket af denne bibeltekst er stærkt selvmodsigende. For forældrene ville redde barnet fra at skulle dræbes ved drukning, og alligevel satte de det af alle steder i hele Egypten ud, hvor risikoen var størst mulig; nemlig i præcis det område, der befærdedes af hoffet hos den farao, som havde udstedt det omtalte dødsdekret.

Derimod viser dette, at der var tydeligt tale om et arrangement. Og det bestyrkes yderligere ved, at Faraos Datter - som allerede citeret fra rabbinerskrifterne - netop den pågældende dag, da Moses ankom i arken, gik frem til flodbredden frem for at gå til bassinet ved paladset.

Ligeledes viser en ekstra side af sagen sig i "2. Mosebog" (2,5), der afslører endnu en mærkværdighed om dette sted i episoden, idet:

"… Faraos Datter kom ned for 'at bade' i floden …".

Men en Faraos Datter ville næppe direkte bade i floden. Og de fleste ville helst undgå badning lige ved siv og papyrus, hvor - foruden faren for krokodiller - små organismer (ikter) og tægemider (flåter) i vandet og på vandplanter indeholder borrelia-bakterier. Alt dette kan fremkalde infektioner til livsfarlige lidelser (der ødelægger leddene, giver betændelse, hudlidelser, meningitis, sindssyge), især bilharziose (indvoldslidelser) og onchocerciasis (giver "flodblindhed"). Langs Nilen er over 20 millioner ofre herfor; 20 pct. af egypterne i dag er inficeret med parasitterne.

Dengang var disse lidelser velkendte. De kunne være svært helt at undgå, fra fødevarer, vand m.v.: Mumierester af flere egyptiske konger og deres undersåtter helt fra 4.600 år tilbage har klare tegn på bilharziosis (ifølge "Parasitology Today", 1996). Datidens egyptiske læger foreskrev at helst undlade direkte kontakt med vandet, og gamle afbildninger viser fiskere, søfolk og bønder beskytte sig på forskellig vis. Kun visse steder mest uden vandplanter, især sydpå og om vinteren, er badning risikofrit.

Men desuden gjorde et særligt forhold sig gældende: En fornem dame ville ikke finde på at bade offentligt. Ydermere er Bibelens anvendte hebraiske ord lirchos et udtryk, der ikke betyder 'at bade' (: svømning, dukkert), men at hun gik til floden for 'at vaske sig'. Yderligere umuligt er det, at en fornem dame ligefrem ville vaske sig offentligt. Og slet ikke i dette ofte farlige flodvand. Men, trods alt dette, har erfarne forskere og oversættere gennem tiderne godtaget badehistorien.

Hvad der reelt synes foregået, var, at der blev udført et ceremoniel, hvor Faraos Datter medvirkede ved modtagelsen af barnet, "den nye konge". Hun måtte simpelthen som forberedelse til mødet med denne guddom ifølge gældende tradition først foretage en rituel renselse: den ceremonielle afvaskning - dvs. ordret som i den Hebraiske Bibel:

"… at bade over Nilen …"!

Det foregik ved, at personen blot stænkedes el.lign. med ganske lidt af helligt vand fra iteru, 'Nilen'. Rituel afvaskning var obligatorisk før sådanne hellige optrin, "hvor guderne optrådte", og ansås tilmed som nødvendig ceremoniel handling som indledning til mysteriespillet.

"Vievand"-stænkning af kongen skete, før han indtrådte i et tempels allerhelligste. Mens afvaskning foregik i bassiner til det formål foran de egyptiske templer; dog her præciserer rabbinerteksten, at den pågældende dag foregik det ved floden - dvs. til forskel fra normal praksis.

I mysteriespillet har Faraos Datter været gudinden Isis, der modtog sin søn; og i egyptisk mytologi omtales episoder, hvor netop guder eller gudinder har skyllet sig i den hellige flod.

En sammenfatning af forholdene viser hermed, at i Bibelen og rabbinerskrifterne indikeres henholdsvis, at:

1. Faraos Datters opholdssted - faraos palads - fandtes nær floden.
2. Ydermere fandtes der et bassin ved faraos palads.

Her er samstemmigheden med arkæologiske fund og forskning slående.

I den senere israelitiske religion, der bl.a. ud fra Moses' lovsamling overtog mange traditioner fra egyptisk praksis, fortsattes og fastholdtes brugen af renselsesbade - allerede i Mosebøgerne hentydes dertil.

Disse bade var decideret rituelle - man skulle være vasket inden sin religiøse udøvelse. Senere i det gamle Israel, bl.a. i Qumrans ruiner, er sådanne badeindretninger ('mikveh') fundet side om side med bade alene til hygiejnisk brug. Rituelt bad bruges endnu af mange ortodokse jøder overalt i verden.

Heller ikke i nyere bibeloversættelser med større viden bag er den lignende akt - det velkendte religiøse renselsesceremoniel som Faraos Datter udførte ved Nilen - taget i betragtning og opdateret/reformuleret.

Templet i Karnak med bassin foran, som det stadig fremstod i århundredet efter Hatshepsuts tid; bl.a. ses Tuthmosis III's rekordhøje obelisk dengang bag pylon ("tårn-portal") nr. III. Vægmaleri fra templets kvæg-opsynschef Neferhotep's gravanlæg i Theben; under 18. dynasti-faraonerne Amenhotep III og IV, dvs. cirka 1400 f.Kr.

Plan over arkæologernes udgravning, der viser det gamle forløb af Nilen med kanalen (ved 4-tallet ude i strømmen) og det lille bassin foran templet, hvis ældste vægge samt pylonerne III, IV og V er markeret som massive sorte mure. Senere er pylon II bygget hen over bassinet. Sidst byggedes pylon I i det udtørrede flodløb.

Indsat i planen - bl.a. henover det sted (x) hvor paladset påvises at have ligget - er vægmaleriet fra Neferhoteps gravanlæg projekteret ned over tegningen, og dets proportioner viser sig at passe præcist.

På egyptisk manér, med lodret og vandret synsvinkel i ét, forestiller maleriet (set fra højre til venstre) denne ældste del af templet (med obelisken i forgården); foran pylon III ses det ceremonielle haveanlæg samt en afsats i bassinets forkant, hvor en processions-chalup, den ceremonielle bark, kunne fortøjes.

_________________________________

• Stedet, hvor episoden i Bibelen og rabbinerskrifterne udspilles, synes identisk med stedet ved Nilens gamle løb, hvor arkæologer har udgravet kanalen og dens bassin foran templet - og desuden, ud fra Hatshepsuts inskriptioner, har identificeret tomten for kongepaladset.
• Rabbinerskrifternes specielle målangivelse ved vandet passer med egyptisk sprogbrug og arkæologernes opmåling af bassinanlægget.
• At en fornem dame, Faraos Datter, gik til floden for at bade/vaske sig offentligt, var en urealistisk antagelse. Men det var velkendt som rituel handling og således også ved hellige optog på floden.

_________________________________