"Åndesøvnen"

Nu er der jo ingen grund til at tage dette emne op, hvis der ikke var nogen, som falder uden for dette generelle billede.

Der er rent faktisk afdøde, som etablerer forbindelse til de levende og giver sig til kende lige efter døden – måske helt frem til begravelsen og i meget sjældne tilfælde endda et stykke tid derefter.

Energimæssigt set sker der lige efter døden det, at bevidstheden skal væn­ne sig til sin nye astrale form, som nu skal bære hele dagsbevidstheden. Astrallegemet har ellers kun været brugt om natten, hvor man som bekendt går over i de åndelige verdener og bruger astrallegemet som "redskab" for oplevelser dér.

Men efter døden skal man benytte astrallegemet permanent, og på samme måde som man i forbindelse med fødslen ind i den fysiske verden har en fosterperi­ode og en opvækstperiode, har man det principielt også efter døden (der kan ses som en fødsel ind i den astrale verden).

Det almindeligste er derfor, at den afdøde falder i en slags søvn umiddel­bart efter døden. Og mens den afdøde sover, er der absolut ingen chance for, at de efterladte ser eller fornemmer vedkommende.

Denne søvn i det astrale kan sammenlignes med, at det er nødvendigt at sove hver nat, fordi æterlegemet skal restitueres efter at være blevet bombarderet med tanker, følelser og fysiske påvirkninger fra kroppens be­vægelser, indtagelse og forbrænding af ernæring. Astrallegemet bliver sim­pelthen slidt i løbet af en dag.

Og på samme måde som man under søvnen her i det fysiske forlader kroppen og ople­ver på indre planer, har man også i søvnen efter døden oplevelser. Man går også ud af astrallegemet, som nu udgør kroppen, og man bevæger sig rundt på højere planer.

Længden af denne "åndesøvn" kan variere meget − fra omkring seks uger og op til ca. seks måneder efter dødens indtræden. Det afhænger først og fremmest af astrallegemets behov for opbygning og tilvænning til at bære hele dagsbevidstheden.

Man skal dog ikke undervurdere betydningen af den personlige viljestyrke og nysgerrighed samt den følelsesmæssige tilknytning til og interesse for de efterladte og den fysiske verden. Det er faktorer, som er med til at bestemme, hvornår den åndelige søvn indtræder, og hvor længe den varer.

Endelig vil pludselige dødsfald, sygdom gennem længere tid og psykiske problemer påvirke de flestes bevidsthed efter døden. Det vil bl.a. give sig udslag i en manglende evne til at holde sig vågen i længere tid efter dødsøjeblikket.