Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

KOSMOLOGI - 07
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Kosmologi-Intro-til-esoterisk-lære-og-åndsvidenskab

KOSMOLOGI - 07 (7 af 9)


Kosmologi − læren om Universets, Solens og planetsystemerness skabelse og udvikling − er et af de vanskeligste esoteriske emner, fordi man reelt skulle kunne operere med ti dimensioner.

KOSMOLOGI - 07 (7 af 9)

Udvikling af bevidsthed

 

I evolutionsprocessen bygges der stofformer omkring de permanente atomer eller enheder, så livskraften, der strømmer gennem livstråden, kan udvikle bevidsthed, og ved hjælp af bevidstheden erkendes de forskellige stofverdener. Glem ikke, at monaden er i gang med en udvikling, som på længere sigt vil gøre den til et væsen på højde med Logos, og det indebærer et totalt kendskab til og en total kontrol over samtlige energier og stofformer og dermed alle bevidsthedstilstande i systemet.

 

Kosmologi-13-Åndsvidenskab-og-mystik

 

I begyndelsen er stofformerne relativt ukomplicerede, for involutionen slutter jo i den fysiske verden, som er "vendepunktet". Derfor er de første livsformer, som det monadiske liv inkarnerer i, fysiske mineralformer. Her har monaderne meget forskellige livsbetingelser. Nogle lever i glødende lava, andre er begravet i indlandsis eller dybtliggende metalårer, mens andre igen skylles omkring med havets bølger eller flyder rundt i atmosfærens luftmasser. Alle disse meget forskellige impulser registreres af det fysisk permanente atom og overføres via livstråden til den spirende monadiske bevidsthed, som på denne måde får indtryk af kræfter som temperatursvingninger, tryk eller friktion.

 

Kosmologi-07-Åndsvidenskab-og-mystik

 

Mineralbevidsthed

Disse ydre påvirkninger gør et stort indtryk på det iboende liv og resulterer i udviklingen af den mineralbevidsthed, der bedst kan beskrives som kemisk affinitet (tiltrækning og frastødning) – dvs. stoffernes evne til at registrere hinanden, kende forskel på hinanden og indgå mere stabile kemiske "ægteskaber" (forbindelser) med stoffer, de kan "lide" (tiltrækning), end med stoffer de ikke kan "lide" (frastødning).

Gennem denne meget primitive mineralbevidsthed får monaden sine første egentlige indtryk af en stofverden, for oplagringen af vibrationstendenser i de permanente atomer kan kun opfattes som et forstadie til bevidsthedslivet. Hele fasen kulminerer i ædelmetaller, krystaller og ædelsten. Derefter har det monadiske liv ikke mere at lære i mineralriget og kan derfor overgå til det næste naturrige – planteriget.

Artikel-Kosmologi-Intro-til-esoterisk-lære-og-åndsvidenskab
Download-fil: KOSMOLOGI 07 - Hardy Bennis


Artikel-Kosmologi-Intro-til-esoterisk-lære-og-åndsvidenskab
Læsefil med vendbare sider: KOSMOLOGI 07