Hvad forstår gennemsnitsmennesket ved konkret, videnskabelig tænkning? Grundideen i nutidens materialisme er, at tænkning er et produkt af elektromagnetiske processer i den fysiske hjerne. Stoffet bliver dermed virkelighedens grundlag uafhængigt af bevidstheden. Enhver begivenhed får på denne måde en fysik årsag – altså forhold udenfor bevidstheden. Den frie vilje eksisterer derfor ikke, og det frie handlingsvalg kan derfor ikke forandre udviklingen.

Med naturvidenskabens voksende evne til at beskrive og udnytte naturen blev spørgsmålene om en mulig åndsdimension bag det hele nærmest upassende i intellektuelle kredse. Hvem har brug for en åndelig forklaring i en verden, hvor naturvidenskab og teknik kan løse så at sige alle menneskelige spørgsmål, styre naturkræfterne, revolutionere industrien, beskrive og kontrollere økonomien og millioner af menneskeskæbner?

Med kapitalismen fik det åndsfrie verdensbillede sin legitimering. Det eneste, der har virkelig betydning, er nu det, der kan måles og vejes og omsættes til kapital. Kirken får lov til at være i fred mod til gengæld at tilpasse sit budskab til materialismens krav. Religionen har givet afkald på enhver dialog med naturvidenskaben om ånden bag stoffet.

På baggrund af denne adskillelse mellem ånd og stof har materialismen kunnet fortsætte uhindret af åndskrav om moral, praktiseret slavehandel og kolonialisering, magtkampe, krig, udnyttelse og undertrykkelse. I en verden uden plads til sjæl og ånd skal man acceptere de fysiske love som de eneste udviklingskræfter – også i mennesket. Konkurrence om drifternes tilfredsstillelse og den stærkeste ret blev alment accepteret, med begrundelse i den klassiske darwinismes ideer om den stærkes og bedst tilpassedes overlevelse.

Darwinismen – som er den naturvidenskabelige livsopfattelse – bygger på, at der kun er ét liv, at der ikke er noget formål med livet … og at der ikke er noget liv efter døden. Hjernen holder ganske enkelt op med at producere bevidsthed … og det var så det. Derfor er det sund fornuft at opføre sig egoistisk. Alt andet ville være naivt. Hvorfor dog være kærlig og flink? Der venter jo hverken belønning eller straf, når livet er forbi. Der drejer sig derfor om at få mest muligt ud af livet – for sig selv … på bekostning af andre.

Det gælder altså om at skrabe til sig. Jo mere jo bedre. Konsekvensen er selvfølgelig, at andre må give afkald. Jo mere man skal have til sig selv, jo mere må andre mangle. Man ser det klart i “nord-syd-problematikken”. I-landene skraber til sig, og U-landene sulter.

Darwinisme og den naturvidenskabelige model fører til en “du-eller-jeg”-holdning til livet. Både på det personlige og på det nationale plan …

• Mennesker kappes om at overgå hinanden.
• Forskere hemmeligholder deres arbejde for at kunne blive de første med en ny opdagelse.
• Gode boliger står tomme, mens folk er hjemløse.
• Overskudslagre bugner, mens folk sulter ihjel.
• Jøder og arabere sprænger hinanden i luften, fordi de ikke vil leve sammen.
• Folk hamstrer ved mindste antydning af reducerede leverancer. Det individuelle behov er i modstrid med gruppeinteressen om at dele.

Eksemplerne er utallige. Selvfølgelig! Det, menneskeheden har opbygget, definerer alle til indbyrdes konkurrence om penge og magt. I nutidens såkaldte civilisation er der en klar adskillelse mellem det enkelte menneske og andre mennesker.

Denne “du eller jeg”-holdning … denne “jeg kontra det”-indstilling til verden … er ved at blive farlig for menneskeheden, for den har udviklet sig til en “menneskeheden kontra naturen”-indstilling.

Mennesket kæmper og konkurrerer med naturen – det er ikke en del af naturen. Denne indstilling er i høj grad blevet forstærket gennem naturvidenskabelige og teknologiske modeller, som ser menneskeheden som den højeste livsform i stand til og med ret til at udnytte naturen til sit eget formål.

Det er dog ikke naturvidenskaben og teknologien, der bærer skylden for den nuværende situation, men den måde hvorpå naturvidenskaben og teknologien praktiseres. I de fleste tilfælde tjener naturvidenskaben og teknologien de individuelle og nationale interesser i stedet for menneskehedens og planetens.