Enhed med Gud og
sjælens udødelighed
Ba-fuglen - et symbol på sjælen
Det viser, at opfattelsen af Egyptens guder ikke var et resultat af uvidenhed og primitiv overtro, men det var et logisk resultat af stor viden og indsigt, der blev opnået i kraft af indvielser. At denne viden i tidens løb blev demoraliseret og efterhånden tog form af regulær overtro, er rigtigt, men sådan var den ikke oprindeligt. Den egyptiske religion var i sin oprindelige rene tilstand lige så ophøjet og filosofisk som den vediske religion. Dens grundlæggende doktrin var enhed med Gud, samt at mennesket blev skabt af Gud, og at mennesket til sidst ville vende tilbage til Ham.[1]
Egypterne troede på sjælens udødelighed, og derved troede de også, at de "Store Sjæle", som de og deres forfædre elskede og tilbedte, levede videre i højere sfærer. Det var ikke mere ulogisk for egypterne at hædre dem eller bede til dem, end det er for en romersk katolsk kristen at bede til sin hellige Fader eller Jomfru Maria. For på samme måde som nutidens åndelige mennesker tror, at en afdød under visse omstændigheder kan passe på dem og beskytte dem, havde de gamle egyptere samme opfattelse. Men det forhindrede ikke egypterne i at acceptere den grundlæggende doktrin om én Gud, ligesom det heller ikke forhindrede masserne i Indien i at acceptere den vediske tænkning om én bevidsthed, eller én sjæl. Det forhindrede dem heller ikke i at opdele Gud ved at beskrive Ham med forskellige karaktertræk − eksempelvis når de kaldte Ham Skaberen, den guddommelige Godhed, Visdom, Kraft osv. Det er rigtigt, at for at egypterne kunne gøre disse abstrakte tanker synlige og konkrete, var det i sagens natur nødvendigt at opdele dem og personificere dem, og derved blev der skabt en mangfoldighed af guder, gudinder og gudesønner. Det var aldrig hensigten, at man skulle opfatte disse personificeringer og gudestatuer som virkelige personer. De var symboler på kvaliteter, kræfter og processer og ikke andet.
Renheden gik tabt
Denne beskrivelse har været et forsøg på at vise, at Egyptens religion var et resultat af logisk og filosofisk forskning og tænkning, som var et resultat af, at man var i stand til at trænge igennem til naturens mere subtile kræfter − eller med andre ord − ved at benytte esoterisme i sine højeste former. Uheldigvis blev den rene tro efterhånden forurenet af forskellige typer overtro. Egoisme og magtbegær sneg sig ind i den esoteriske indsigt, og de symbolske esoteriske sandheder blev erstattet af bogstavelig fortolkning.
_________________________________
[1] Som Wordsworth har formuleret det: "Som glorificerede, drivende skyer kommer mennesket fra Gud, der er dets hjem."
_________________________________
|