Mumificering
Egypterne vidste, at det grove fysiske legeme tiltrak det afdøde astrale menneske på en mystisk og kraftfuld måde. De vidste, at så længe det fysiske legeme forblev intakt, lige så længe ville forbindelsen mellem de to legemer blive opretholdt. Inderne vidste det også, og derfor brændte de deres døde for at sikre, at "ånden" straks blev frigjort.
Men egypterne gjorde det modsatte. De forsøgte at bevare det fysiske legeme for at den afdøde kunne opretholde forbindelsen til den fysiske verden og de efterladte. Hvordan tanken om mumificering opstod, og dermed idéen om at bevare det fysiske legeme, er ikke emnet i denne artikel, men sådan som mumificering til sidst blev praktiseret, var den blevet en fordrejning af esoterisk viden, og den blev brugt til personlige formål. Når viden ikke fører til visdom og til følelsen af enhed, så resulterer det uundgåeligt i egoisme − og det var egoisme, der var årsagen til den egyptiske civilisations undergang.
Hvorfor det skulle slutte på denne måde, og hvordan musikken havde forbindelse med denne undergang, belyses i næste afsnit.
|