På samme måde som europæiske nationer i 1914 og 1939 misbrugte deres videnskabelige viden til dæmoniske formål på grund af manglende kærlighed, på samme måde misbrugte Egypten sin esoteriske viden til egoistiske formål. Samtidig med tilbagegangen i etik og moral begyndte en gradvis forringelse af egypternes musik, og den sidste smule harmoni forsvandt. I stedet for at videreudvikle musikken, glemte egypterne den lidt efter lidt. Den musikalske smag blev dårligere og dårligere, og selvom egypterne stadig havde 1/3-tonen, så blev den brugt til ligegyldige formål − på samme måde som den nuværende 1/2-tone bruges og ofte misbruges. Det, som egypterne kunne have udviklet til den fineste musik, svandt ind til at være uvæsentlig.

Denne beskrivelse repræsenterer hovedårsagen til Egyptens sammenbrud, men hvad var de sekundære årsager?

Den dårlige tendens begyndte hos præsteskabet. Som tidligere nævnt var der en tid, hvor præsterne blev indviet i mysterierne, men i tidens løb var der færre og færre, som var egnede og værdige til indvielse. De manglede ganske enkelt de vigtigste egenskaber. I stedet for at vise uselviskhed, i stedet for at være interesseret i at arbejde for menneskeheden, så viste de tegn på egoisme og stræbte efter magt. Og da disse tendenser tiltog, udviklede der sig en intens stræben efter magt. Kærligheden til skønhed, til sandhed og til de højere følelser blev mindre og mindre. Det samme skete med kærligheden til musik, der var en metode, man kunne bruge til at give udtryk for de højere følelser. Egypterne blev efterhånden helt indifferente og skødesløse med, hvordan den hellige musik blev udført, og hvilken standard musikken havde.

Efterhånden som virkningen fra den hellige musik udeblev, degenererede ikke alene præsterne, men også folket. Noget af den begrænsede viden, der havde stammede fra de mindre mysterier, og noget af denne videns sande, men glemte betydning, benyttede præsterne, når de arbejdede med befolkningens tænkning og derved paralyserede deres skelneevne. "Resultatet blev, at egypterne gav efter for overtro, der i længden førte til generel latterliggørelse og foragt".[1] Men ulykkeligvis havde det, som historikerne var tilfredse med at kalde "overtro", i virkeligheden en langt mere skadelig karakter, for de esoteriske kræfter blev tvunget over til onde formål. Og når en nation benytter denne udvej, er dens skæbne uundgåelig.

_________________________________

[1] Se Wilkinson: The Ancient Egyptians

_________________________________