Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DE SYV STRÅLER - den nye tidsalders psykologi 1:8
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-De-Syv-Stråler-01-Den-nye-tids-psykologi

DE SYV STRÅLER - den nye tidsalders psykologi 1:8 (2 af 10)


De syv stråler er en præcis og videnskabelig formulering af en ny psykologi. Det er ikke en mystisk men en konkret tilgang til forståelse af mennesket.

DE SYV STRÅLER - den nye tidsalders psykologi 1:8 (2 af 10)

Syvdelingen

 

De-Syv-Stråler-01-03-Den-nye-tids-psykologi

 

Men syvdelingen af de guddommelige kræfter blev første gang præsenteret af H.P. Blavatsky i Den Hemmelige Lære. Her forklarer hun, at alle væsener og alt i verden – alle former for bevidsthed og alle stofformer – er opstået af kombinationer af syv grundlæggende impulser, energier eller kræfter. Oplysningen om at der findes syv stråler eller syv forskellige typer af ”livsimpulser”, må naturligvis opfattes som en påstand. Oplysningerne i denne afhandling er ikke et forsøg på at føre bevis for påstanden, men er alene udtryk for ønsket om at undersøge, om det er muligt at dokumentere, om denne oplysning er logisk eller ikke? Gennemgangen er alene et forsøg på at samle tilgængelige informationer om emnet og præsentere fornuftige indicier for at se om teorien fungerer – dvs. at den kommer til udtryk i menneskelivet på en måde, der kan karakteriseres som en lovmæssighed.

Syvtallet har tilsyneladende altid haft en central position i tidligere kulturer. Når man studerer forskellige civilisationer, kulturer og religioner, vil man opdage, at man møder syvtallet overalt og i alle tider. I den antikke verden var der syv underværker. Rom blev bygget på syv høje. De græske filosoffer (pythagoræerne) betragtede syvtallet som det fuldendte tal, og for dem havde fuldkommenheden syv trin.

For buddhisterne har syvtallet også betydning, for de taler om syv guddommelige racer. Og syvtallet er fremtrædende i Bibelen blandt andet i kraft af, at den syvende dag af jøderne blev valgt til sabbatten, som derfor blev en hellig dag. Den syvende dag som helligdag er imidlertid ikke opfundet af jøderne, for de overtog den fra ældre folkeslag, for denne dag har sin oprindelse i månemånedens 28 dage = 4 x 7 dage, hvoraf hver periode på syv dage symboliserede én månefase.

I kristendommen møder man også syvtallet på væsentlige punkter. Den kristne kirke har syv sakramenter. Der er syv bønner i fadervor. Jesus udtalte syv ord på korset. Der er syv barmhjertighedsgerninger. Kirken taler om Helligåndens syv gaver. Der er syv ånder foran Guds trone.

 

De-Syv-Stråler-01-04-Den-nye-tids-psykologi

 

Menneskeheden har opdelt planetens ene hav i syv have. Der er syv farver i farveskalaen og syv toner i toneskalaen … osv. Syvtallet indgår desuden i daglig tale, uden at man tænker nærmere over oprindelsen til talemåden …

Man siger, at man kan være i syv sind. Mister man tålmodigheden, er årsagen, at det tager syv lange og syv bredde. Når det endelig lykkes, afsluttes beretningen med … ”til syvende og sidst”. Går det hurtigt, kan det skyldes, at man tager syvmile skridt. Til gengæld betyder et knust spejl hele syv års ulykke. Men det er der ingen, der tænker på, hvis de er i den syvende himmel … osv.

Det tog Gud syv dage at skabe Himmel og Jord. Han skabte også Store Bjørns syv rishier, og Plejadernes syv søstre (Atlas’ døtre). Der er syv synlige himmellegemer for det blotte øje – Sol, Måne, Mars, Venus, Jupiter, Merkur, Saturn. Der er syv ærkeengle, for iflg. Enoch hedder de Uriel, Raphael, Raquel, Michael, Zerachiel, Gabriel og Remiel. Enoch var i øvrigt den syvende efter Adam.

Der var syv øer eller kredse i Atlantis. Og der er syv lykkeguder i japansk mytologi. Og syv sfærer i det ptolemæiske system. I Det Gamle Testamente kan man læse, at man skal hvile på syvende dag. Der er hvileår hver syvende år – jubelår hver 7x7. år, og syv dages renselse, syv dages bryllupsforberedelse og syv drenge, der oplæser Toraen osv.

Mithra-kulten havde syv grader. I islam er der syv himle og syv verdener. Og syvtallet er uendeligt.

Den katolske kirke mener, at der er syv lag i skærsilden. 777 forbindes med Kristus og Treenigheden. Jesus befaler Peter at tilgive 7 x 70 gange – osv.

Inanna rejser gennem syv porte i underverdenen. Shakespeare opdelte menneskelivet i syv aldre. Snehvide levede sammen med de syv små dværge. PH7 er den neutrale surhedsværdi – osv. ...

Åndsvidenskaben oplyser, at der er syv eksistensplaner, og at mennesket står i bevidsthedsmæssig kontakt med disse indre planer via syv chakraer, at menneskeheden udvikler sig gennem syv rodracer med syv underracer og syv delracer … osv.

Men disse informationer er alene udtryk for iagttagelser, der blot antyder, at syvtallet af ukendte årsager spiller en fremtrædende rolle i menneskelivet. Enhver videnskabelig erkendelse begynder med en teori, men den skal efterfølgende underbygges med facts, og det bedste sted at afprøve teorien om de syv stråler er naturligvis i det praktiske liv.

Artikel-De-Syv-Stråler-01-Den-nye-tids-psykologi
Download-fil: DE SYV STRÅLER - DEN NYE TIDSALDERS PSYKOLOGI 1:8 - Erik Ansvang


Artikel-De-Syv-Stråler-01-Den-nye-tids-psykologi
Læsefil med vendbare sider: DE SYV STRÅLER - DEN NYE TIDSALDERS PSYKOLOGI