Sjælsbevidsthed kan som sagt ikke entydigt kaldes for den 6. sans, selvom den befinder sig hinsides både de fem fysiske sanser og deres fem metafysiske overbygninger, som alle er udtryk for selvbevidsthed. Årsagen er, at sjælens bevidsthedsplan ikke er endestationen for menneskets udvikling og bevidsthedsmæssige erkendelser. Ifølge åndsvidenskaben findes der yderligere tre bevidsthedsniveauer over sjælens gruppebevidsthed: Buddhisk bevidsthed, atmisk bevidsthed og monadisk bevidsthed. Monadisk og atmisk bevidsthed er yderst sjældent på menneskehedens nuværende udviklingsniveau, men buddhisk (intuitiv) bevidsthed er under udvikling og kommer nogle gange til udtryk. Intuition i esoterisk forstand er derfor ikke en følelse eller fornemmelse, selvom mange kalder fornemmelser for intuition.

Og et 6. element vil heller ikke være en korrekt betegnelse. Den fysisk-æteriske verden er 3-dimensional. Det oplyser naturvidenskaben. Den astrale verden (følelsernes verden) hinsides den fysisk-æteriske er 4-dimensional (bevidstheden er i stand til at omslutte en genstands fire sider i et samlet bevidsthedsindtryk). Det oplyser åndsvidenskaben. Og den tilføjer, at den mentale verden (tankens verden) er 5-dimensional (bevidstheden er i stand til både at omslutte en genstands fire sider og desuden opleve genstanden indefra i ét samlet bevidsthedsindtryk). Tid og rum smelter sammen i ét samlet indtryk, der erkendes som ”nul-tid” eller ”ét NU”.

I sjælens verden er oplevelsen af adskilthed helt forsvundet. Der er alene en erkendelse af ét NU og altings enhed – paradoksalt nok uden tab af individualitet. Denne bevidsthedstilstand kaldes gruppebevidsthed i mangel af et bedre udtryk. Den enkelte sjæl oplever primært sig selv som et ”vi”, og ikke som et ”jeg”. I yogafilosofien kaldes tilstanden for ”arupa” (formløs), mens de tre lavere verdener kaldes ”rupa” (formverdener). Årsagen er, at bevidstheden på sjælsplanet primært oplever livet som energi og dermed som relativ enhed, fordi alt i Universet er energi. På de lavere bevidsthedsplaner oplever bevidstheden livet som form og dermed adskilthed. I den fysiske verden kan mennesket blot fornemme et andet menneskes energi, men den primære oplevelse er, at det er adskilt fra dette menneske, fordi det opleves som en adskilt form eller et andet menneskes legeme. På kausalplanet er oplevelsen omvendt.

Den totale menneskelige bevidsthed er tredelt, fordi ethvert menneske som nævnt består af ånd, sjæl og personlighed. Personligheden er selvbevidst. Sjælen er gruppebevidst. Og ånden er gudsbevidst ... og hvad gudsbevidsthed er, hvordan den opleves, eller hvad den betyder, findes der intet svar på. Gudsbevidsthed kan ikke beskrives. Det er ikke noget, man har. Det er noget man er. Når den højere triade (trekant) er forenet med den lavere triade (trekant) med sjælen som forbindelsesled, er mennesket fuldkomment.

Det er åndsvidenskabens fortolkning af den sekstakkede stjerne!