Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DE SYV STRÅLER - den nye tidsalders psykologi 8:8
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-De-Syv-Stråler-01-Den-nye-tids-psykologi

DE SYV STRÅLER - den nye tidsalders psykologi 8:8 (7 af 8)


I denne artikel præsenteres der metoder til at fastlægge den personlige stråleopbygning. Men betragt altid stråleopbygningen som en arbejdshypotese.

DE SYV STRÅLER - den nye tidsalders psykologi 8:8 (7 af 8)

Sjælsstrålen

 

Der er nu fire stråler med i overvejelserne, og nu kommer den 5. og sidste … sjælsstrålen. Den er den vanskeligste! For at kunne fastlægge sjælsstrålen, må man først overveje, om den overhovedet er i funktion. Eller sagt med andre ord – man skal vurdere sit udviklingsniveau. Man må spørge sig selv …

”Er jeg en integreret personlighed?”

 

”Giver jeg udtryk for både min sjæl og

min personlighed eller ingen af dem?”

 

Alle mennesker har begge stråler, men ikke alle udtrykker dem. Men her er udgangspunktet, at de kommer til udtryk.

Sjælen fordobler aldrig sin stråle i personligheden! Hvis man har fastslået personlighedens stråle, er der derfor kun seks stråler at vælge imellem. Hvis der var en fordobling, vil den medføre en endnu større og stærkere ensidighed end en fordobling mellem mentallegemet og personligheden, der som sagt heller ikke forekommer.

En metode til at finde ind til denne dybe kvalitet er disidentifikation. Her kan det anbefales at bruge en meditation til disidentifikation, hvor den mediterende arbejder på at disidentificere sig med det fysisk-æteriske legeme, derefter med astrallegemet, herefter med mentallegemet og endelig med personligheden – dvs. alt det, man ikke er.

 

De-Syv-Stråler-08-18-Den-nye-tids-psykologi 

 

Når alle impulser fra det fysisk-æteriske legeme, følelserne og tankerne og personligheden er bragt til ro, kan man forsøge at foretage følgende overvejelse – ved at spørge sig selv:

 

"Hvis alt i verden var muligt for mig – hvis penge ikke var noget problem – hvis jeg ikke havde familie – hvis jeg var totalt ubundet – hvis jeg var frigjort for karmisk afvikling – hvad ville jeg så gøre med mit liv?"

 

Det er selvsagt et helt andet spørgsmål, end hvis det blev stillet på personlighedens niveau, for her involveres omgående overvejelser om, hvad der er muligt/umuligt og realistisk/urealistisk.

Hvis det lykkes at nå ind bag alle de kropslige, følelsesmæssige, tankemæssige og personlige ønsker og forestillinger, nærmer man sig svaret på, hvem man dybest set er. Det er vanskeligt, men det er den eneste måde at finde ind til den inderste, dybeste og mest ægte identitet i sin egen natur.

Overordnet spørgsmål:

 

"Er jeg villig til og i stand til at påtage mig

et stort altruistisk ansvar?

Er jeg i stand til at gøre en forskel?"

 

Specifikke spørgsmål:

 

"Vil jeg kunne håndtere den magt, der ville følge med for at være en 1. stråle sjæl?"

"Er den inderste impuls i mig altid den dybe, varme, stilfærdige og forstående opmærksomhed, der er i stand til at lytte til andre mennesker? Så er jeg måske en 2. stråle sjæl."

"Er jeg det menneske, der altid sprudler af idéer, og altid ser muligheder, hvor andre ser problemer, så er jeg muligvis en 3. stråle sjæl."

"Er jeg den perfekte mægler, og er jeg naturligt den harmoniserende faktor, når der opstår konfrontationer? Så er jeg måske en 4. stråle sjæl?"

"Er jeg altid lysende klar i mine iagttagelser, og forstår jeg naturens lovmæssigheder, fordi jeg kan se logik og sammenhænge i livet? Så er der en chance for, at jeg er en 5. stråle sjæl."

"Er jeg det menneske, der udviser glødende begejstring og stærk loyalitetsfølelse, og er jeg i besiddelse af hengivenhed og selvopofrelse, især i form af aktivt tjenestearbejde? Så er jeg muligvis en 6. stråle sjæl."

"Er jeg tiltrukket af åndsvidenskab og den måde, den kommer til udtryk i ceremonier og magi, og har jeg en udviklet sans for orden, system og metode, hvor jeg kombinerer forskellige indflydelser for at give udtryk for idéer, så er jeg måske en 7. stråle sjæl."

 

 

De-Syv-Stråler-08-19-Den-nye-tids-psykologi

 

Strålekortet

Når man har vurderet sine stråler, er det normalt at lave et strålekort, der opstilles som dette eksempel:

 

De-Syv-Stråler-08-20-Den-nye-tids-psykologi

Artikel-De-Syv-Stråler-08-Den-nye-tids-psykologi
Download-fil: DE SYV STRÅLER - DEN NYE TIDSALDERS PSYKOLOGI 8:8 - Erik Ansvang


Artikel-De-Syv-Stråler-08-Den-nye-tids-psykologi
Læsefil med vendbare sider: DE SYV STRÅLER - DEN NYE TIDSALDERS PSYKOLOGI 8:8