Magisk kraft
Lydens magiske kraft
Navnet eller lyden var selve væsenet eller livet i genstanden. At fremsige et navn medførte skabelsen af genstanden eller det levende væsen. Ikke nødvendigvis fysisk, men i subtile stofformer på indre bevidsthedsplaner. Men desuden oplyser egypterne i flere skabelsesberetninger, at ypperstepræsten blot skulle udtale navnet på de enkelte bestanddele i det, der skulle skabes, for at kalde det frem til objektiv tilværelse.
Et billedes magiske kraft
Det andet princip i den egyptiske magi bestod i et billedes eller et symbols skabende kraft. Alene udtalelsen af navnet på en gud ville tilkalde gudens tilstedeværelse. På samme måde kunne tilstedeværelsen af en genstand eller et menneske påvirke og forvandle en person, som modtog en del af genstandens eller menneskets åndelige natur.
Til det første princip hører alle de magiske ritualer, hvor man anvendte magiske formler. Det andet princip inkluderede alt, hvad man forsøgte at ændre via repræsentation – eksempelvis ved at ødelægge et billede for at beskytte sig mod ondskab − eller talismaner, der kunne bruges til selvbeskyttelse. De fungerede som amuletter, der beskyttede mod ondskab og ulykke. Statuer blev brugt til healing, og magiske mantraer blev udtalt over medicinen, inden den blev givet til den syge. Magi spillede på denne måde en vigtig rolle i egypternes daglige liv.
|