Mysteriespil og orakelsvar
I Egypten blev stort set alle større og vigtige beslutninger taget ved hjælp af orakelsvar (billedet th.) eller anden accept fra guderne. Eksempelvis kunne en deltager i et mysteriespil blive pålagt en bestemt opgave. Den guddommelige inspiration i forbindelse med mysteriespillene blev taget dybt alvorligt. Man var overbevist om, at Gud eller rettere guderne faktisk talte igennem den præst eller præstinde, der spillede rollen som den pågældende gud eller gudinde. Ritualerne opbyggede en magisk kontakt, som skulle medføre, at præsten blev overskygget eller "besat" af guddommen, og derfor ville et guddommeligt dekret blive betragtet som Guds egne ord. (I Østen brugte man ofte trance for at skabe denne kontakt til indre inspirationskilder).
At det faktisk forholdt sig sådan bekræftes i Rabbinerskrifterne[1], hvor det fremgår, at Moses i senere tilfælde diskuterede med "Gud" – eller rettere den præst, der spillede rollen som Gud – og "Gud" i skikkelse af den udklædte præst måtte nogle gange bøje sig for Moses’ argumenter. "Gud" var nødt til at indrømme, at han havde taget fejl og give Moses ret. Når Bibelen oplyser, at det var Gud, der talte, var det derfor en præst, der fungerede som Guds stedfortræder.
Egyptens 42 og Moses' 10 bud
Egypten havde 42 moralbud. De indeholder mange værdier, som var vigtige, hvis man ønsker at bevare og udvikle et samfund. Der kræves lydighed, sammenhold, barmhjertighed, ærlighed og sandhed. Og det hele blev underbygget af den religiøse bevidsthed, der var kernen i hele samfundsstrukturen og kulturen. Dødebogen fandtes på Moses' tid, og forbindelsen mellem den og De 10 bud er ikke vanskelig at få øje på, selvom der er delte meninger om denne sammenhæng.
Moses’ 10 bud minder utrolig meget om de egyptiske moralbud. Der er imidlertid en afgørende forskel på de egyptiske og de jødiske moralbud. I Egypten skulle mennesket efter selvransagelse erklære: "Jeg har ikke …", mens jødernes Gud beordrer: "Du skal…!" eller "Du må ikke …!". Egyptens moralske regler var derfor baseret på indre selvransagelse og selverkendelse, hvorimod jødernes var baseret på forbud fra en ydre autoritet og frygten for straf – og håbet om belønning.
_________________________________
[1] Kommentarværker til Bibelen.
_________________________________
|