1. plage:
Vandet forvandles til blod
"Og Moses og Aron gjorde, som Herren bød. Moses løftede staven og slog vandet i Nilen for øjnene af Farao og hans tjenere, og alt vandet i Nilen forvandledes til blod …"
"2. Mosebog", 7:20
Man kan sige, at Det Ubegrænsede Liv mistede sin ubegrænsethed og sin jomfruelige renhed, da det inkarnerede i og udviklede sig gennem begrænsede sansende væsener. Denne degradering når et ekstremt niveau i mennesket, fordi mennesket selvbevidst og egoistisk bruger livskraften, livsprocesserne og endda livsbehovene til begærtilfredsstillelse. Begæret kan blive så ekstremt, at et menneske endda nyder sadisme og føler glæde, når det er årsag til smerte og eller dræber.
Set fra et menneskeligt niveau kan lovbrud, perversioner og grove fejl som skyldes misbrug af livskraften kun betragtes som uhensigtsmæssige eller direkte onde set fra åndens niveau. Denne uundgåelige forurening af det åndelige kan betragtes som en "plage". Men plager er dybest set ikke plager. Der er udelukkende tale om mødet mellem liv/energi og form/stof.
Ondt og godt
Ifølge Bibelen blev plagerne påført egypterne efter ordre fra Gud. Det indikerer, at plagerne symboliserer en naturlig og ukrænkelig lov. Det midlertidige tab af åndelighed og begejstringen for materialismen karakteriserer det laveste stadie på udviklingsvejen. Men det repræsenterer selvsagt også vendepunktet og begyndelsen på tilbagevejen. På denne måde er problemet med begrebet "det onde" præsenteret i Mosebøgerne.
Menneskehedens problemer med egoisme og dermed slavebinding til materialismen og den fysiske verden er midlertidig. Menneskets lidelser eller "plager" repræsenterer en forædlingsproces, som ved hjælp af loven om årsag og virkning (karmaloven) udvikler skelneevne og harmoniserer forståelse og handling.
Da Gud forhærdede faraoens hjerte, så han kunne modstå israelitternes stærke ønske om frihed fra slaveriet, symboliserer det personlighedens modstand mod åndelig udvikling. Hvem kender ikke denne indre kraft som konservatisme eller frygt for forandringer, der kendetegner de fleste mennesker?
Højere og lavere psykisme
I Bibelens beretning om plagerne er temaet kampen mellem ånd og stof, og målet er åndens kontrol over stoffet. I den symbolske legende om de 10 plager er Moses åndens og sjælens repræsentant. Israelitterne symboliserer tænkeevnen, mens egypterne repræsenterer astrallegemet og æterlegemet. Hvis egypterne havde skabt legenden, ville forholdet selvsagt have været omvendt. Faraoen ville være symbol på sjælen, egypterne ville repræsentere menneskets højere principper, og israelitterne ville være symbol på de lavere.
Når Moses brugte magi, var det et udtryk for sjælelige eller åndelige kræfter, mens de egyptiske magikere var eksponenter for den form for magi, der er baseret på animalsk magnetisme – dvs. manipulation med menneskets fysisk/æteriske energier. Spiritisterne har vist, hvordan man dirigerer og simulerer ægte fænomener helt ned i fysisk manifestation.
I denne form for magi er målet ikke at skabe indre transmutationer, hvor eksisterende stof forædles og forfines, sådan som det er tilfældet med ægte, åndelig alkymi. Reelt er man bare i stand til at fuske med kræfterne og skabe tilsyneladende undere gennem manipulation. Årsagen er, at stoffets kræfter (elementalerne) bringes under personlighedens kontrol – ikke sjælens.
|