Indre stilhed

Naturånder holder af, når deres arbejde bliver beundret og rost. Overvejende er det ikke af egocentrerede grunde, men snarer af kærlighed til det konkrete stykke natur. Hvem holder ikke af, at deres børn bliver rost? Hvem holder ikke af, at deres børn blive værdsat og beundret? Naturånderne vil naturen det bedste og ser, at hvis menneskene også vil naturen det bedste, af kærlighed til alt levende, så stråler lyset. Lyset i naturen og lyset i mennesket.

Kontakten med naturens bevidste ånder, kræver stilhed. Indre stilhed. Når den indre stilhed indfinder sig, er det et ubevidst udtryk for ydmyghed. Når menneskets skurrende energier bliver stille, og sindet accepterer tankernes tomhed, er vi åbne for, hvad vi er. Når erkendelsen af altings enhed indfinder sig, vil mennesket i os blive stille og ydmygheden opstår. Naturånderne besidder en stærk evne til at genkende mennesker, hvor enhedsfølelsen er vækket, og for mange naturånder er det en del af deres opgave at formidle/vække enhedserkendelsen til det enkelte menneske.

Det sensitive menneske, der opholder sig i naturen, vil på et tidspunkt ane de forskellige udviklings- og bevidsthedsniveauer, der eksisterer blandt naturånder. Lysverdener af ren naturenergi kan skelnes fra naturånder med bevidsthed og personlighed, som igen kan skelnes fra højt udviklede naturbevidstheder på, hvad jeg vil kalde, mesterplan. Alle har de hver deres opgaver og unikke bidrag til helheden. Når det sensitive menneske har tilbragt en vis mængde tid sammen med naturånderne, bliver det klart, at naturåndernes udviklingsvej løber parallelt med menneskehedens udvikingsvej. Enkelt sagt er det et spørgsmål om bevidsthed. Hvor er det enkelte menneske i sin bevidsthed, og hvor er den enkelte naturånd i sin bevidsthed? Hvilken samlet bevidsthed har en befolkning i et land, og hvilken bevidsthed har et konkret samfund af naturånder? Alle er på hver sit bevidsthedsplan, og sådan er det også blandt naturånder. Vi arbejder alle for lyset, bevidst eller ubevidst, direkte eller indirekte. Alt, hvad mennesket er, afspejles i naturen. Alle spørgsmål mennesket måtte have, kan besvares af og i naturen. For hvert menneskeplan er der et tilsvarende åndeligt plan i naturen. Naturen er den direkte vej til erkendelsen af altings enhed.

For det sensitive menneske er det muligt at finde særlig kraftfulde meditationscentre i naturen – skabt for menneskehedens udviklings skyld. I naturen er det muligt at modtage healing og energiopladning – skabt for det enkelte menneskes skyld. Naturens liv er som broen mellem ånd og stof. Når det sensitive menneske betræder denne bro, er guddommeligt samarbejde muligt.