Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

FORTABTE SJÆLE
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Fortabte-sjæle-Åndsvidenskab-og-esoterisk-indsigt

FORTABTE SJÆLE (4 af 9)


Begrebet en fortabt sjæl hentyder til en situation, hvor et menneske lægger så stor vægt på personligheden, at sjælens forbindelse til den så godt som afskæres.

FORTABTE SJÆLE (4 af 9)

Ikke uigenkaldeligt tabt

 

Fortabte-sjæle-05-Åndsvidenskab-og-esoterisk-livssyn

 

Disse sjæle kaldes ”fortabte sjæle”, men de er ikke uigenkaldeligt tabt. I Den Hemmelige Lære siger H.P. Blavatsky om dem:

 

”Der er stadig håb for det menneske, der har mistet kontakten til sin sjæl som resultat af de laster, det har, mens det endnu befinder sig i det fysiske legeme. Det kan stadig rette op på situationen og vende op og ned på sin materialistiske natur. For enten vil en intens følelse af samvittighedsnag eller selvbebrejdelse − eller en enkelt dybtfølt appel til sjælen, der har trukket sig tilbage − eller bedst af alt − en aktiv indsats for at ændre holdningerne, være i stand til at genskabe kontakten til sjælen. Forbindelsen er ikke helt brudt.

 

Men de to omtalte situationer er tilfælde, hvor (c) har gjort oprør mod (b) og presset den tilbage mod (a). Armen er svækket og næsten lammet, for dens styrke og stof er trukket ind i legemet, mens hånden har revet sig løs, og nu foretager den sine egne kramp­agtige bevægelser uden hjernens kontrol. Hvis ad­skillelsen var definitiv, ville det svare til en amputation ved håndleddet, men det sker sjældent i et fysisk liv, for der bevares lige netop tilstrækkelig forbindelse til, at hånden holdes i live.

Som H.P. Blavatsky siger, er disse tilfælde ikke helt håbløse, for selv i sidste øjeblik kan der sendes nyt liv gennem den lammede arm, hvis der gøres tilstrækkelig stor anstrengelse. Derved bliver sjælen i stand til at genvinde en del af (c), sådan som den al­lerede har genvundet det meste af (b). Men alligevel er inkarnationen spildt, for selvom mennesket lige netop undgår et alvorligt tab, vinder det heller ikke noget, og tiden er gået til spilde.

 

Fortabte-sjæle-06-Åndsvidenskab-og-esoterisk-livssyn

 

Det lyder måske helt usandsynligt, at denne type mennesker skulle være i stand til at undgå meget alvorlige tab, men heldigvis er lovene for menneskelig udvikling indrettet sådan, at muligheden for at skabe et virkelig alvorligt tab ikke er så nemt endda. Hvorfor det forholder sig sådan, kan forklares på denne måde.

Alle handlinger, som kaldes onde − hvad enten de kommer til udtryk som egoistiske tanker på mentalplanet eller som egoistiske følelser på astralplanet – viser sig altid som vibrationer i grovere stof på de lavere niveauer på disse planer. På samme måde får alle positive og uselviske tanker eller følelser det finere stof på planernes højere niveauer til at vibrere, og da det finere stof er langt nemmere at påvirke, vil en bestemt mængde kraft, der bruges til positive tanker eller følelser, skabe en effekt, der måske er hundrede gange kraftigere. Og virkningen vil være tilsvarende kraftigere, end når den samme mængde kraft påvirker planernes grovere stof. Hvis dette ikke var tilfældet, er det indlysende, at gennemsnitsmennesket aldrig ville være i stand til at gøre fremskridt overhovedet.

Artikel-Fortabte-sjæle-Åndsvidenskab-og-esoterisk-indsigt
Download-fil: FORTABTE SJÆLE - C.W. Leadbeater


Artikel-Fortabte-sjæle-Åndsvidenskab-og-esoterisk-indsigt
Læsefil med vendbare sider: FORTABTE SJÆLE