Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

STJERNEKUNDSKAB I DET GAMLE EGYPTEN
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Stjernekundskab-i-det-gamle-Egypten

STJERNEKUNDSKAB I DET GAMLE EGYPTEN (6 af 7)


Fravær af ældre materiale har fået flere forskere til at tvivle på, at de gamle egyptere var i stand til at forudberegne solformørkelser.

STJERNEKUNDSKAB I DET GAMLE EGYPTEN (6 af 7)

Landmåling på himlen

 

Stjernekundskab-i-det-gamle-Egypten-09

 

Med baggrund i geometri og matematik var især netop landmåling, som omtalt en højtudviklet disciplin i de gamle kulturlande - og var ofte forbeholdt indviede specialuddannede præster. Selve ordet geometri betyder ’landmåling’, og metoder herfra overførtes direkte til udmåling af himmelsektorerne og himmellegemernes positioner. Eksempelvis i Babylon fandtes et jordisk længdemål, betegnet en ”kongelig alen”, der samtidig var et standardmål på 2,5 grader på himlen.

 

Stjernekundskab-i-det-gamle-Egypten-10

 

Igennem antikken var babylonisk terminologi inden for stjernekundskab udbredt i store dele af den gamle verden (næsten lige som engelsk terminologi i dag er udbredt overalt inden for computeranvendelse). Så sent som nogle årtier efter Jesus omtales i det Nye Testamentes ”Johannes Åbenbaring” (kap. 21), at et nyt Jerusalem i himlen har en bymur med netop 12 porte, og den måler 144 alen: Således udgør denne himmelske bys omkreds i den tids standard babylonisk himmelmål (1 kongelig alen tilsvarer 2,5 grader) nøjagtigt himmelcirklens 360 buegrader (= 144 x 2,5).

De gamle egyptere inddelte ikke som babylonierne himlen først og fremmest i 12 solporte (zodiakale stjernebilleder), men oftest som et bælte med 36 dekaner (af deka, det græske ord for 10) af hver på 10 buegrader. I netop ”Johannes Åbenbaring” omtales med et allegorisk udtryk, at der i verdensrummet findes ”et dyr” med en stor kraft. Dette beskrives i kap. 13;18 specifikt, at ”Dyrets tal er 666”. Når således dekanerne tal fra 1 til 36 lægges sammen bliver det i alt 666.Anvendelsen af landmåling til himmelmåling kan direkte genkendes i den gamle kosmologiske lære bl.a. i Egypten - og ses også bekendt i Bibelen, der flere gange omtaler Guds målesnor ved skabelsen af verden. Det gamle Egypten har udøvet et stærkt præg på Israels folk gennem tiderne, men dette glemmes ofte på grund af det store efterfølgende præg fra Babylon. Det nævnte udtryk kan ses reflekteret i Bibelens udsagn om ”i himlen således også på jorden”.

Senere omtales lignende forhold af kirkefaderen Augustin 415 e.Kr., i hans værk “De Civitate Dei” (vol. 8;23), der citerer den egyptiske gudeagtige vismand, den tredobbelt mægtige Thoth (Hermes Trismegistos), nemlig: ”Egypten er som et spejlbillede af himlen”.

 

Stjernekundskab-i-det-gamle-Egypten-11

Artikel-Stjernekundskab-i-det-gamle-Egypten
Download-fil: STJERNEKUNDSKAB I DET GAMLE EGYPTEN - Ove von Spaeth


Artikel-Stjernekundskab-i-det-gamle-Egypten
Læsefil med vendbare sider: STJERNEKUNDSKAB I DET GAMLE EGYPTEN