5. KAPITEL

De syv stråler og

det enkelte menneske

Alle skabninger i kosmos – fra et atom til en galakse og det, der er endnu større – består af en sum af frekvenser eller energimønstre, der alle er underfrekvenser af Det Ene Livsvæsens overordnede energiudstrømning. Det samme gælder for det enkelte menneske, for det består også af en sum af forskellige energier. Et menneske består af partikler, der vibrerer på bestemte frekvenser.

Umiddelbart kan man få den opfattelse, at når de syv stråler er strømmende energier, så vil videnskaben om de syv stråler være meget uhåndgribelig, men i virkeligheden er det en særdeles konkret videnskab, for alle mennesker udtrykker sig gennem stofformer. Uanset om stofformerne er mentale, astrale eller fysisk-æteriske, så er der stadig tale om substantielle stofformer, som består af partikler, der vibrerer på bestemte energifrekvenser.

Efterhånden som indsigten i menneskets natur vokser, bliver man opmærksom på de store forskelle, der er på menneskers evner og personligheder. Variationerne er utallige. I mangfoldigheden møder man frygtløse vovehalse og forsigtige nonner – skuespillere, der bader sig i rampelyset og eneboere, der lever i det skjulte – udadvendte politikere og forretningsfolk og indadvendte forskere, forfattere og filosoffer − osv. Variationerne er som sagt utallige. Menneskeheden udgør en helhed, men den består desuden af utallige forskellige typer og temperamenter.

Hvis man ønsker at studere og forstå den menneskelige natur og skabe overblik over den enorme forskelligartethed − og dermed over menneskets ufatteligt mange muligheder – har man brug for en nøgle. Nøglen er de syv stråler. Ved hjælp af kendskabet til de syv stråler kan man opbygge et logisk system, for udgangspunktet er, at mennesker kan opdeles i syv hovedtyper. De overordnede stråler indeholder altid alle syv stråler, og det betyder, at ethvert menneske latent har alle egenskaber og evner i sig, men i hver af de syv hovedtyper er der en fremherskende tendens. Kendskabet til de syv mennesketyper og deres egenskaber er nøglen til en dybere forståelse af menneskets natur.

Egenskaber og kvaliteter

er frekvenser og former

Menneskets legemer eller stofformer, som det udtrykker sig igennem, og som er udtryk for dets karakter, svinger på forskellige frekvenser, og de fleste er selv i stand til at opleve og erkende disse frekvenser i samspillet med andre mennesker. Men når psykologer beskriver disse forskelle, kalder man dem for menneskets natur, karakter, egenskaber og kvaliteter, på trods af at forskellene med stor præcision kan beskrives som frekvenser i stofformer.

I samspillet med andre vurderer alle mennesker hele tiden andre menneskers karakter, for de kategoriseres konstant efter deres egenskaber og kvaliteter. Andre mennesker puttes i imaginære kasser afhængig af, om de bedømmes som gode eller mindre gode, kloge eller mindre kloge, højere eller lavere udviklede osv. Og efterhånden som mennesker lærer hinanden at kende, bliver vurderingen gradvis mere nuanceret. Summen af et menneskes egenskaber samles til en helhed, der opfattes som et menneskes samlede identitet eller natur.

Hvis man er i stand til at etablere en vis grad af upersonlighed i forholdet til sin egen natur, er det muligt at foretage den samme analyse af sig selv. Efterhånden som livet og erfaringerne tegner et mønster, kan man få en fornemmelse af, hvordan det samlede mønster ser ud, og dermed kommer man tættere på at afdække, hvem man i virkeligheden er. Med denne indsigt kan man gradvis blive sig selv, og det kan føre til det næste og vigtige skridt, at man bliver sit Selv – dvs. at man bliver den, man inderst inde er – sin sjæl. Og det er den dybere hensigt med inkarnationen.

Inkarnationen har to primære formål. Den ene er karmisk afvikling, og den anden er at udtrykke det energimønster eller den bestemte kvalitet, som sjælen har udvalgt til den aktuelle inkarnation. Kendskab til stråleopbygningen giver derfor en vigtig nøgle til forståelse af den udvikling, der er planlagt af sjælen i det aktuelle liv, for sjælen tilrettelægger inkarnationen ved at udvælge strålerne.

Åndsvidenskaben oplyser, at sjælen udvælger nogle få, men vigtige karaktersvagheder, som skal bearbejdes i inkarnationen. Samtidig beskrives det, hvordan sjælen udvælger den del af sin natur, som den ønsker at bearbejde. Sjælen udvælger bestemte stråler til bestemte legemer, og derved vil de ønskede egenskaber uundgåeligt komme til udtryk. En bearbejdning af de ønskede karakterområder vil derfor være naturlig i den pågældende inkarnation. Når man ved, at det er den metode, sjælen anvender, tegner der sig samtidig en metode til en effektiv selvanalyse og mulighed for selvrealisering.

Set i relation til den overordnede planetariske udvikling, forekommer det enkelte menneske naturligvis ubetydeligt, men planeten som et livsvæsen består af summen af alle levende væsener. Planeten − som mennesket er en vigtig del af − skal selv realisere sin overordnede opgave i Solsystemet. Derfor er det indlysende, at hvert enkelt menneske har stor betydning for planetens samlede udvikling.

Desuden er det forkert at betragte mennesket som adskilt fra naturen og planeten. Summen af menneskeheden og de øvrige naturriger udgør tilsammen planeten som en livsenhed. Menneskeheden er en vigtig del af det arbejde, som planeten som helhed har til hensigt at realisere, og det sker ved, at det enkelte menneske realiserer sig selv – dvs. at det enkelte menneske bliver den, det inderst inde er, og derved finder det sin plads i den planetariske helhed.

At finde sig selv og arbejde i overensstemmelse med sjælens hensigt betyder bl.a., at man finder sin livsopgave. Livsopgaven er det tjenestearbejde, der giver mulighed for at realisere sjælens hensigt. Et tjenestearbejde indebærer derfor ikke opofrelse, og det er heller ikke udtryk for selvoptagethed. Formålet med tjenestearbejdet er at udvikle sjælens egne egenskaber for sjælens egen skyld – men til gavn for helheden.